Singapore Airlines kræver at passagererne bærer ansigtsmasker

Singapore Girl. Foto: Flemming Poulsen

Singapore Airlines følger flere andre flyselskaber og kræver nu at passagererne skal bære ansigtsmaske ombord på hele flyrejsen.

Selvom vi stadig mangler nogle internationale retningslinjer og at mange lande ikke er kommet med nationale retningslinjer for flypassagerer, så er der efterhånden en tendens til at flere og flere flyselskabernes kræver at passagererne bærer ansigtsmasker på flyrejsen. Det har vi bl.a. set både KLM og Lufthansa kræve.

Nu følger Singapore Airlines efter og har fra midnat indført krav om at alle passagerer på Singapore Airlines og datterselskabet, SilkAir, selv skal medbringe en ansigtsmaske og bære den på hele flyvningen. I Singapore Airlines tilfælde er der dog tale om retningslinjer fra myndighederne i Singapore.

Reglerne svarer dog nogenlunde til dem vi har set fra KLM og Lufthansa, hvor masken skal bæres ombord og at der skal indføres god afstand mellem passagererne ved boarding.

Passagerer som rejser til Singapore vil også blive udsat for måling af kropstemperatur samt blive bedt om at udfylde en sundhedsdeklaration.

Samtidigt suspenderer Singapore Airlines også al madservering på flyvningen indenfor Sydøstasien og på flyvninger til Kina. I stedet vil passagererne få udleveret en pose med snacks og vand ved boarding.

På øvrige flyvninger til der blive serveret mad og drikke.

Hot Towels, menukort og læsestof man ellers finder i stolelommen er fjernet fra alle fly.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here