Et sidste farvel: AirBerlin er nu fortid – sidste fly landede fredag aften

Fredag aften lettede det konkursramte, tyske flyselskab AirBerlin for sidste gang et fly med passagerer. Det skete på en flyvning mellem München og hjemmebasen i Berlin. Vi tager afsked med AirBerlin ved at se lidt tilbage på historien i selskabet.

Det var en vemodig fornemmelse, at følge den sidste afgang med et flyselskab, som har eksisteret så længe og som har været medvirkende til at give millioner af mennesker gode ferieoplevelser igennem tiden. At tænke på deres mange dedikerede medarbejdere, som nu står foran en usikkerfremtid er trist.

Her er sidste passagerflyvning med AirBerlin i luften.

Jeg har selv fløjet med AirBerlin mange gange – både på korte og lange ruter. Og selvom det langt fra var den bedste passageroplevelse man fik på de lange ruter, så har det altid været et selskab som jeg godt har kunnet lide at flyve med.

Personalet har altid været enormt imødekommende og fået en til at føle sig godt hjemme ombord. Selskabet var en lidt underlig størrelse – for de var hverken rigtigt lavprisselskab eller rigtigt fuldserviceselskab, men de formåede at finde en balance, som gjorde at oplevelsen ombord var på et niveau, som var noget bedre end hos lavprisselskaberne og charterselskaberne. Og på de korte ruter har de altid været et hyggeligt bekendtskab.

Men igår var det altså slut. Som en markering af den sørgelige begivenhed, så havde piloterne omdøbt flyets såkaldte callsign til at være “BER4EVR” fremfor flyet rutenummer.

Twitter flød over af billeder og farvelvideoer fra personale, flyentusiaster og kunder, som gerne ville sige pænt farvel til et flyselskab, som har givet dem mange oplevelser igennem årene.

 

 

Et meget stort antal ansatte i lufthavnen i Berlin Tegel var også mødt op til det sidste fly for at vise selskabet og medarbejderne den sidste respekt:

 

Også AirBerlin selv markerede den sidste dag i luften med at poste historiske billeder fra selskabet. Det var tydeligvis en rørende dag for de fleste.

 

Se flere billeder fra AirBerlins Twitter konto længere nede i artiklen.

Lidt historie:

AirBerlin blev oprindeligt stiftet helt tilbage i 1978 af en gruppe amerikanske investorer og erfarne luftfartsfolk. Dengang under navnet AirBerlin USA. Selskabet skulle flyve tyske turister  – for tyske charterselskaber – på ferie i Middelhavsområdet fra Berlin Tegel lufthavnen.

Medstifter af AirBerlin var den tidligere Berlin-baserede flymekaniker hos Pan Am, Kim Lundgren, tidligere manager for Saturn Airways og vice præsident for Berlin Tegel Airport base, John MacDonald samt Mort Beyer, som havde en fortid hos Modern Air og National Air Carrier Association.

Det var det amerikanske firma Lelco, som skød pengene i selskabet – et selskab som var ejet af Kim Lundgrens familie i USA.

Efter selskabet blev stiftet i 1978 og fik udsted sin licens, så købte de to Boeing 707-fly fra TWA og Air Berlin USA kunne lette med sin første afgang i april 1979 fra Berlin Tegel til Mallorca.

Efter den tyske genforening ændrede det tyske luftfartsmarked sig meget da alle tyske selskaber nu fik adgang til at flyve fra Berlin. Det betyd også en restrukturering af AirBelin, som blev opkøbt af Joachim Hunold, der havde en fortid hos den tyske charteroperator LTU. han restrukturerede selskabet som AirBerlin GMBH, der nu blev tysk registeret og ejet.

I 1997 introducerede AirBerlin også ruteflyvninger – med stor fokus på at forbinde sekundære tyske lufthavne med den populære ferieø, Mallorca. Noget som AirBerlin fik stor succes med i de efterfølgende år. På et tidspunkt havde AirBerlin også en direkte rute fra København til deres store base på Mallorca.

Netop det at være en hybrid mellem lavprisselskab og fuldservice gjorde at selskabet fik stor succes. Hos AirBerlin kunne man nemlig vælge sæder og få serveret mad og drikke ombord – uden at skulle betale ekstra, som det ellers var normalt hos selskabets tyske konkurrenter på chartermarkedet.

I 2007 overtog AirBerlin, så en anden stor tysk spiller på chartermarkedet, LTU, som også gav selskabet mulighed for at komme ind på langrutemarkedet. LTU havde nemlig en flåde af langrutefly, som var populære blandt charterturisterne.

Der var store planer hos AirBerlin. Opkøb af Niki og Belair og annonceringen af at man ville købe den store konkurrent Condor var bare nogle af planerne. Sidstnævnte måtte selskabet dog senere droppe – primært p.g.a. stigende fuelpriser, som gjorde økonomien usikker.

I de efterfølgende år udviklede AirBerlin sig mere og mere til at blive et netværksselskab og i 2010 meddelte de at de ville indtræde i OneWorld Alliancen. Samtidigt med det offentliggjorde de også codeshareaftaler med bl.a. Finnair og American Airlines, som gjorde at selskabet fik bedre muligheder for at komme ind på de amerikanske marked. Året efter udvidede AirBerlin med codeshareaftale med British Airways.

I 2012 var AirBerlin endeligt fuldgyldigt medlem af OneWorld alliancen.

Herefter fulgte nogle turbulente år for selskabet, som længe har haft økonomiske udfordringer. Skiftet fra at satse på ferieruter til at være medlem af en alliance og være netværksselskab var en større udfordring end forventet.

I et forsøg på at få en mere stabil økonomi, så købte Etihad i 2011 næsten 30% af selskabet og i 2012 blev også loyalitetsprogrammet, TopBonus, solgt til Etihad.

Samarbejdet var ikke specielt lukrativt og AirBerlin løb også ind i problemer med de tyske myndigheder, som ikke ville godkende mange af de codeshareaftaler, som selskabet ville lave med Etihad.

I 2015 annoncerede AirBerlin at de ville nedlægge deres base på Mallorca, som ellers havde været et stort marked igennem mange år. Samtidigt satsede de på nye langruter til bl.a. USA.

Udviklingen af selskabet var ikke noget succes og nedturen fortsatte frem til i år, hvor selskabet erklærede sig konkurs efter at Etihad ikke længere ville støtte selskabet økonomisk. Allerede i 2016 ejede AirBerlin ikke et eneste af de fly, som de fløj – alle var solgt og leaset tilbage – flere var endda overtaget af den tyske ærkekonkurrent Lufthansa.

I år erklærede selskabet sig så konkurs og har indtil igår fløjet på den tyske bundesregerings nåde. Der blev nemlig fra myndighedernes side stillet en driftgaranti for at sikre at passagererne ikke strandede.

Lufthansa har købt en del af selskabet og der forhandles stadig om resten. Her har bl.a. easyJet tidligere udvist interesse.

Fredag aften var det altså slut på et stykke europæiske luftfartshistorie. En vigtig spiller igennem årtier for tyske ferierejsende er nu fortid.

 

Her kan du se lidt billeder fra Air Berlin historie:

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here