Se dit favorithold spille i 10.000 meters højde

Når du flyver med Singapore Airlines, kan du se FIFA World Cup 2026™ live i 10.000 meters højde. Og du kan heppe på dit yndlingshold mens du rejser med selskabet.

Fodboldfans behøver ikke misse sommerens store fodboldkampe, selvom de sidder på et fly på vej til Sydøstasien, Oceanien, Australien eller New Zealand. Via Sport 24, der indgår som en del af flyselskabets underholdningssystem KrisWorld, kan Singapore Airlines’ passagerer opleve spændingen fra FIFA World Cup 2026™ fra den 11. juni til den 19. juli 2026.

“Ved at bringe spændingen fra FIFA World Cup med om bord er vores kunder fortsat forbundet til en af verdens største sportsbegivenheder selv i 30.000 fods højde. Fodboldkampene, som vises live, supplerer vores eksisterende KrisWorld-udvalg og afspejler vores ambition om løbende at forbedre Singapore Airlines’ tilbud om bord,” udtaler Mr. Yeoh Phee Teik, Senior Vice President Customer Experience hos Singapore Airlines.

Følg live sport på Singapore Airlines

KrisWorld Live TV holder passagererne opdateret på globale sportsbegivenheder via Sport 24, hvor der udover fodbold er mulighed for at følge andre sportsbegivenheder live som Formel 1, Wimbledon og NBA.

Tjenesten er tilgængelig på alle SIA’s Boeing 787-10 og Boeing 737-8 fly, otte Boeing 777-300ER fly samt 41 Airbus A350-900 – heriblandt flyet mellem Københavns Lufthavn og Changi Airport i Singapore, der i 49 år har forbundet Norden med Sydøstasien. Og det glæder flyselskabets nordiske chef, at de mange fodboldglade skandinaver kan heppe med fra luften: 

“Selvom Danmark desværre ikke er repræsenteret ved sommerens store slutrunde, er spændingen stadig stor i Norden, hvor vi hepper på både Sverige og Norge. Vores live sportskanal er et hit på vores daglige fly fra København, hvor fans kan følge FIFA World Cup og andre store sportsbegivenheder, selv i 10.000 meters højde. Og Singapore Airlines’ direkte flyvninger fra Frankfurt til New York er en nem og komfortabel måde at deltage i begivenheden på,” siger Jagdish Bhojwani, General Manager for Singapore Airlines i Norden.

Udover live-sport tilbyder KrisWorld over 1.900 underholdningsmuligheder med alt lige fra blockbusters og anmelderroste tv-serier. Live-udsendelser er afhængige af satellitdækning, aftaler med TV-stationerne og myndighedernes godkendelser på udvalgte ruter.

Artiklen er baseret på en pressemeddelelse fra Singapore Airlines

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here