Scandic donerer 1 million svenske kroner til Red Barnet

Scandic donerer 1 million SEK og udvider samarbejdet medRed Barnet og deres initiativer til at hjælpe syriske flygtningebørn i Norden og Tyskland. Samarbejdet er en del af Scandics langsigtede arbejde for at fremme mangfoldighed og integration i samfundet.

Scandic donerer 1 million SEK til Red Barnet som støtte til at fremme integration, mangfoldighed og hjælpe dygtige nyankomne hurtigere ind i arbejdsstyrken. Scandic samarbejder med selskaber og organisationer, der tror at omsorg både for mennesker og miljø kan bidrage til gode forretninger og et bedre samfund. Helt specifikt støtter Scandic Red Barnets vigtige arbejde og håber derigennem at bidrage til at forbedre situationen og vilkårene for integration i samfundet for de børn, der kommer hertil.

Scandic og Red Barnet har i de senere år samarbejdet om nogle få lokale initiativer. Nu tager Scandic en mere samlet tilgang gennem et større og mere intensiveret samarbejde på tværs af grænserne i de lande, hvor Scandic opererer.

Partnerskabet med Scandic gør det muligt for Red Barnet at styrke vores indsats på integrationsområdet. Det gør vi blandt andet gennem vores familieoplevelsesklubber. Her er det primære formål at skabe gode og stærke fællesskaber for udsatte børn og deres familier. Jeg er meget taknemmelig for, at Scandic støtter den vigtige indsats, siger Jonas Keiding Lindholm, generalsekretær for Red Barnet.

Hos Scandic arbejder vi allerede for at fremme integration og mangfoldighed samt hjælpe dygtige nyankomne til hurtigt at blive en del af arbejdsstyrken. Ved at støtte Red Barnets vigtige arbejde, håber vi at bidrage til at forbedre situationen og betingelserne for integration i samfundet for de børn, der kommer hertil. Vores donationen vil bl.a. blive brugt til uddannelsesprojekter, kommunikation og sociale fora og aktiviteter for flygtningebørn, siger Jens Mathiesen, adm. direktør Scandic Danmark.

Donationen blev annonceret i forbindelse med Scandics årlige lederkonference i Stockholm. Under konferencens åbning blev der arrangeret fakkeloptog for at manifestere Red Barnets arbejde og markere, at krigen i Syrien for nylig trådte ind i syvende år.

I løbet af juni måned vil alle medarbejder og gæster hos Scandic kunne tage del i vores styrkede samarbejde med Red Barnet. Alle hoteller vil lave en ”happening”, som involverer hoteldirektører, medarbejdere og gæster. Vi ønsker at sætte ekstra fokus på vores arbejde med Social Sustainability, og ikke mindst samarbejdet med Red Barnet, og deres indsats for at sikre og beskytte børns rettigheder til mad, husly, sundhedspleje og uddannelse, afslutter Jens Mathiesen.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here