SAS vil servere veganermad på SAS Plus

Foto: SAS

Nu er den politiske korrekthed også nået til maden du bliver tilbudt ombord på flyet. I en testperiode på to uger vil SAS servere veganermåltider på SAS Plus på kortruterne.

Fra i dag og to uger frem vil SAS tilbyde den omdiskuterede “kube” på SAS Plus på kortruterne – i en veganer-version.

Iflg. SAS selv er dette for at have bæredygtighed i fokus og fordi der generelt i samfundet er en øget fokus på plantebaseret kost. Det siger Karl Sandlund, Executive Vice President Commercial i en pressemeddelelse.

Veganermenuen kommer de kommende to uger vil bestå af timianristede Hällestad-svampe med en linse- og rødbedesalat blandet med hvede, sorte bønner fra Øland og estragon. Skiver af gul rødbede og hummus af gule Vretärt ærter fra Bjälösa.  Serveret med persillevinaigrette og eddikeristet boghvede.

“SAS stræber altid efter at pionere fremtidens måde at rejse på. Vores vision er fortsat at udvikle og udforske nye måder at gøre livet lettere for vores passagerer ved at tilbyde innovative og efterspurgte services. Dette måltid er en af dem,” siger Karl Sandlund.

I testperioden er menuen inkluderet for SAS Plus passagerer på lidt over 4.000 europæiske og skandinaviske SAS-flyvninger på 80 minutter eller mere. I den første uge af testen vil veganer-boksen bliver serveret som frokost og i den anden uge som aftensmåltid.

SAS oplyser til FinalCall.travel at der vil blive tilbudt et vegansk måltid på hovedparten af flyvninger de næste to uger:

“Der vil jo altid være mulighed for at spise andre ting og snacks om bord, men selve New Nordic by SAS menuen, der tilbydes i PLUS på flyvninger over 80 minutter vil på størstedelen af flyvninger være vegansk” siger Troels Klarskov, PR medarbejder hos SAS til FinalCall.travel.

Så hvis du ikke er den store fan af veganermad, så er det måske en god idé at medbringe en madpakke de næste par uger, hvis du skal flyve SAS Plus. Alternativet er at vælge snacks fra menukortet ombord, men der er altså ikke et kødholdigt alternativ.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here