Få ungdomsbonus på SAS billetter, når du betaler med Lunar kortet: 100 bonuspoint for hver 100 krone, du bruger på SAS billetter. Det er 4 – 5 gange så meget, som du får, når du betaler med et SAS EuroBonus MasterCard. Det summer op, når du flyver meget – men du skal være i målgruppen for at få de mange bonuspoint.
SAS og Lunar er gået sammen og giver ungdomsbonus. Ligger du i målgruppen, bliver du forkælet. Du får du ét EuroBonus point for hver krone SAS billetten koster. Det er 4 – 5 gange så meget, som du kan få, når du betaler med et SAS EuroBonus MasterCard.
Målgruppen er unge i alderen 18 – 25 år, som køber SAS ungdomsbilletter.
Det billigste Lunar kort, der er koblet op på EuroBonus, koster 39 kroner pr. måned (altså 468 kroner om året). Det giver de mange EuroBonus point, til unge i alderen 18 – 25 år, som køber SAS ungdomsbilletter.
Er 39 kroner pr. måned en god pris? Ja, det afhænger jo i høj grad af dit alternativ og hvad det koster. Men du skal under alle omstændigheder flyve så meget med SAS, at det giver mening at optjene Eurobonus point.
Du kan læse mere om Lunar kortet her. De detaljerede regler kan du finde på denne side.
Skepsis gjort til skamme
Vi var mange, der var skeptiske, da samarbejdet mellem EuroBonus og Lunar blev offentliggjort for et års tid siden. Der var et par store kritikpunkter. Det væsentligste kritikpunkt var, at kortet kun giver 8 EuroBonus Point for 100 kroners forbrug (uanset om det er i danske kroner eller i en anden valuta). Dog giver køb på SAS’ hjemmesider 20 point pr. 100 kroners køb.
Det billigste SAS EuroBonus MasterCard giver 10 point pr. 100 kroners køb i danske kroner (altså 2 bonuspoint mere). Og du får 15 point for hver 100 kroners køb i udenlandsk valuta (d.v.s. 7 bonuspoint mere).
Men, når du køber en SAS billet til 2.000 kroner, får du 2.000 bonuspoint på Lunar kortet. Det billigste SAS Mastercard giver “kun” 400 bonuspoint. Forskellen på 1.600 bonus point kan jo dække pointforskellen for køb for 80.000 kroner i danske kroner eller mere end 22.500 kroner i anden valuta.
Dermed kan Lunar kortet vise sig at være bedre end SAS EuroBonus Mastercard.
Andre væsentlige forskelle.
En anden væsentlig forskel er, at Lunar kortet er et debit kort, hvor du skal indbetale penge på kontoen, før du du kan købe på kortet. MasterCardet er et kreditkort, hvor du skal godkendes til at få en bestemt kredit. Jeg har hørt om flere unge under uddannelse, der har haft en indkomst, der er så lav, at banken ikke ville bevilge selv en mindre kredit.
Disse personer har med andre ord haft så lav indkomst, at de ikke kunne blive godkendt til at få et SAS EuroBonus MasterCard. Så her er Lunar kortet den eneste reelle mulighed for at tjene EuroBonus point på indkøb.
Er Lunar kortet pengene værd?
Indtil nu har regnestykket været meget enkelt: Hvis dine EuroBonus point er 10 øre værd, og kortet koster 39 kroner pr. måned, skal du tjene 390 bonus point på kortet, for at kort gebyret er tjent hjem. Du skal købe for 4.875 kroner på kortet for at optjene disse point.
Med andre ord: Indtil nu har tommelfinger reglen været, at du skal købe for omkring 5.000 kroner, før kortgebyret er tjent hjem (forudsat pointene har en værdi på 10 øre).
Men kan du lige pludselig hente mange point på at købe en SAS ungdomsbillet, så er regnestykket helt anderledes. Ja faktisk kan værdien af de optjente EuroBonus point hurtigt dække kortgebyret.
Lunar som kort nummer 2?
Måske skal du endda overveje at få Lunar kortet som kort nummer 2 – og have både dét og et MasterCard.
Et hurtigt regnestykke: Lunar kortet giver 100 point pr. 100 kroners køb af SAS ungdomsbilletter. MasterCardet giver 20 (eller 25 point). Altså får du 80 (eller 75) flere bonuspoint på dit Lunar kort. Skal du hente 390 point hver måned for at tjene kortgebyret hjem, skal du blot købe for SAS ungdomsbilletter for 487,50 kroner (520 kroner på premium kortet) for at kortet er tjent hjem.
Tommelfinger regel: Du skal købe SAS ungdomsbilletter for ca 6.000 kroner hvert år for at tjene det billigste Lunar kort hjem, hvis du har det som kort nummer 2 ved siden af et SAS EuroBonus Mastercard.
Eksempel: En rejse fra København til Paris
Jeg søgte priser på en SAS billet fra København til Paris. Billetten koster knap 2.500 kroner – og giver dermed knap 2.500 EuroBonus point

Antager vi, at disse point har en værdi på omkring 10 øre, vil de knap 2.500 point dække kortgebyret i et halvt år.
Med andre ord: Du har hurtigt tjent kortgebyret hjem med ganske få af sådanne rejser.
Dertil kommer, at ungdomsbilletten i dette eksempel er 542 kroner billigere end en tilsvarende billet for alle andre passagerer. Der kan altså spares en pæn klat penge på at købe en ungdomsbillet.

Jeg skal for en god ordens skyld tilføje, at på begge disse billetter vil du optjene det samme antal niveau- og bonuspoint (ungdomsbilletten er på booking klasse R og V, mens den almindelige billet er på booking klasse R og N. Begge retur billetter vil derfor give 1.000 niveaupoint og mindst 1.000 bonuspoint).
Konklusion: Lunar giver ungdomsbonus
Lunar kortet er meget fordelagtigt for unge i alderen 18 – 25 år, som køber SAS ungdomsbilletter. Specielt, hvis de ikke kan blive godkendt til at få et SAS Eurobonus MasterCard. Dermed kan kortet være det bedste på markedet for denne målgruppe. Men for en god ordens skyld, skal du naturligvis regne efter med dine egne forudsætninger, specielt dit forventede køb af ungdomsbilletter og værdien af EuroBonus point. Det er den eneste måde, du kan tjekke, om Lunar kortet også er fordelagtigt for dig.
_ _ _ _ _ _ _ _
Lunar kortet giver ikke EuroBonus point på disse transaktioner:
- Overførsler mellem private personer
- Top-up funktioner
- Kontanthævninger
- Betaling af regninger, f.eks. husleje, fakturaer osv.
- Betaling af lån
- Værdipapirmæglere/-forhandlere
- Ejendomstransaktioner
- Ikke-finansielle institutioner – Køb/indlæsning af værdikort
- Videospilsarkader/Casino/Betting
- Skattebetalinger
- Retsomkostninger, inklusive underholdsbidrag og børnebidrag
- Bøder
- Kaution & garantiindbetalinger
- Offentlige tjenester
- Lotterier/spil og lignende
- Interne køb i virksomheden
- Pengeoverførsel Services









Fint initiativ, men lad os regne lidt videre, for at se hvad den egentlige værdi af kortet så er.
Meget optimistisk set, vil et forbrug på kortet måske være omkring 5.000DKK/md. Det giver i alt 4.880 point/år, og købes der tilmed ungdomsbilletter for 10.000DKK på et år vil optjeningen være 14.880 point.
Hvad kan man bruge 14.880 point til? Tjah, en enkeltbillet til London eller Paris? En retur til Aalborg og tilbage igen? Den billet vil så koste dig (39kr x 12) 468kr. + skatter og afgifter på bonusbilletten (London/Paris/Aalborg 268kr) så i alt 736kr.
Hvem sagde fis i en hornlygte?
Godt, at du sætter det i perspektiv. Isoleret set, henter man ikke mange rejser på kortet (med de forudsætninger du har i dit eksempel). Det kan vi kun være helt enige om. Men kortet kan være med til at gøre pointoptjeningen på flyvningerne brugelige.
For vi skal lige huske på, at der oven i disse point også kommer point optjent på flyvningen. Eksempelvis giver billetten i artiklen 1.000 bonus point. Den koster knap 2.500 kroner. Så 4 af dem giver 4.000 bonuspoint. Er der en indenrigs tilslutning, kan man nemt komme op på de 10 SAS flyvninger, som giver et sølvkort. Og en ekstra bonus på 25%. Men igen: Disse 4 – 5.000 point kan heller ikke bruges til meget.
Hvis kortet i øvrigt linkes til pointoptjeningen hos SAS partnerne, kan det også give lidt ekstra point.
Så min konklusion er: Med lunar kortet, kan du tjene point nok til at kunne bruge de point, du har optjent på flyvningen. Og hvis en af forældrene også er med i EuroBonus kan den unge komme med i et point-sharing gruppe. Og så er der helt andre perspektiver for at bruge pointene.