SAS tilbyder ombookning af flybilletter til Los Angeles

Grundet de omfattende naturbrande i Californien, så tilbyder SAS nu sine kunder at ombooke flybilletter til Los Angeles uden beregning i en begrænset periode.

I information til rejsebureauer og agenter meddeler SAS nu, at passagerer som er planlagt til at rejse til Los Angeles i de kommende dage har mulighed for at ombooke til andre datoer uden beregning. Samtidigt advarer SAS mod at der kan komme aflysninger.

Kommer der aflysninger?

I advarslen skriver SAS at kunder kan risikere at blive ufrivilligt ombooket i de kommende dage. Hidtil har vi dog ikke kunnet finde nogle afgange som allerede er aflyst, så om SAS allerede nu planlægger at aflyse visse afgange eller blot vil gardere sig, hvis det skulle ske må vi lade stå hen i det uvisse indtil videre.

Frivillig ombooking

Men udover at de advarer mod at der muligvis kan komme aflysninger, så tilbyder SAS også kunder som skal rejse i perioden fra d. 13. til 18. november 2018, at de frivilligt kan ombooke til andre dage såfremt de ikke ønsker at rejse. Dette gælder også for afgange som ikke er aflyst.

Der må ombookes én gang og de nye rejsedatoer skal være inden 15. december 2018. Ombookningen må ske i samme bookingklasse som oprindeligt booket eller lavest tilgængelige bookingklasse indenfor samme kabineklasse.

Kontakt det sted du har købt dine flybilletter for at ombooke, hvis du ønsker det.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here