SAS skærer ned på Hong Kong ruten

Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Urolighederne i Hong Kong har fået stor indflydelse på efterspørgslen af flyrejser til og fra byen. Nu skærer SAS ned i antallet af frekvenser i den kommende tid – og mange andre flyselskaber har gjort det samme.

SAS har hidtil fløjet ruten mellem København og Hong Kong fem gange om ugen, men nu skærer de ruten ned til fire ugentlige afgange. Kigger vi i bookingsystemerne, så tyder det på at det er fredagsafgangen fra København, som ikke længere bliver fløjet. Herefter vil SAS flyve på ruten onsdage, torsdage, lørdage og søndage.

Det sker efter at urolighederne i storbyen har fået efterspørgslen på flysæder til og fra Hong Kong til at styrtdykke. Det skriver Svenska Dagbladet.

Luftfartsmyndighederne i Hong Kong meddelte i oktober, at de dengang havde set en nedgang i antallet af passagerer på 13% og i antallet af flyafgange på 6%. En nedadgående udvikling, som må antages at have fortsat yderligere siden da.

SAS siger til SvD, at de har mærket en lavere efterspørgsel – mest blandt fritidsrejsende. Derfor vælger de nu at nedsætte antallet af ugentlige rundturer fra fem til fire her fra november.

Derudover siger SAS, at de følger situationen tæt, men p.t. ikke har planer om yderligere reduktion.

Mange andre flyselskaber har allerede skåret ned på antallet af flyvninger til Hong Kong. Det drejer sig bl.a. om SpiceJet, AirAsia, Jeju Air, Phillipine Airlines, Cebu Pacific, Garuda Indonesia samt hovedparten af de kinesiske flyselskaber.

SAS ruten til Hong Kong startede i 2015 fra Stockholm (SAS har tidligere fløjet til Hong Kong, men genåbnede ruten – red.), men den blev i oktober 2018 flyttet til København. Bl.a. p.g.a. den svenske flyskat.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here