Ifølge en intensionsaftale mellem SAS og Avinor, som driver de norske lufthavne, så vil SAS komme til at satse på flere langruter fra Norge i de kommende år. Det skriver Aftenposten.no.
SAS og Avinor har igennem længere tid ført hemmelige forhandlinger omkring fremtidens samarbejde og idag offentliggjort de så en intensionsaftale, som træder i kraft fra januar.
Iflg. Aftenposten.no, så går aftalen ud på at Avinor skal arbejde på at holde lufthavnsafgifterne i ro samt at ordningen med forenklet transfer ved mellemlanding i Oslo kommer til at fungere bedre end i dag. Iflg. SAS så er de ikke tilfredse med dagens løsning.
SAS skal derimod placere en række fly i Norge, som skal være med til at danne grundlag for nye ruter – både indenrigs, i Europa, men også nye langruter.
SAS koncernchef, Rickard Gustafson, siger til Aftenposten, at man overvejer at lade flere af de eksisterende ruter fra København og Stockholm gå til Oslo en eller flere dage om ugen. Ligesom man p.t. gør med Miami-ruten. Derudover ønsker han ikke at kommentere på hvilke destinationer der kan være tale om.
Iflg. Aftenpostens kilder, så kan der også blive tale om ruter til Los Angeles, Chicago, Houston, Minneapolis og Toronto. Ligesom også ruter til Kina og Sydkorea nævnes. Sidstnævnte er allerede en meget succesfuld fragtrute fra Norge.
SAS forventer at øge trafiktallet i Norge med 3 millioner passagerer over de næste 5 år.