SAS opretter specialnummer til akut hjælp fra kundeservice

Det kan være en udfordring at komme igennem til kundeservice hos flyselskaberne i disse dage. Vi får meldinger om ekstremt lange ventetider hos de fleste flyselskaber fra kunder, som forsøger at ombooke eller refundere deres flybilletter. Nu har SAS oprettet et specialnummer til kunder som har brug for hjælp til en hjemrejse indenfor de næste tre dage.

Flyselskabernes kundeservice er presset til langt ud over bristepunktet for tiden. Ingen flyselskaber kan være forberedt på at stort set al flytrafik stopper op med så kort varsel. Det har også betyde lange ventetider for de kunder, som har brug for hjælp.

Vi skrev igår en artikel om at vi opfordrer alle, som ikke har et akut behov om at vente med at kontakte kundeservice, så de kunder der har brug for hjælp nu kan få kontakt til flyselskaberne.

Nu har SAS oprettet et specialnummer til alle de passagerer, som har brug for hjælp til en hjemrejse indenfor de næste tre døgn.

 

Pas på – kan være dyrt at ringe fra udlandet

Desværre ser det kun ud til at de tilbyder et svensk telefonnummer til denne service. Både på den danske, norske og internationale hjemmeside er det kun det svenske telefonnummer som SAS opgiver til akutte henvendelser.

Så hvis du ikke skal risikere at betale en stor telefonregning for at ringe til dette fra udlandet, så kan vi anbefale at du f.eks. benytter Skype til at ringe til dette nummer. Skype tilbyder en service, hvor man kan betale normal lokal telefontakst for at ringe til det meste af verden. Download Skype-appen og sæt lidt penge ind på din konto, så er det meget billigere at ringe fra udlandet til Sverige end hvis du bruger din normale mobiltelefon.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here