SAS mødes med EuroBonus Diamond-medlemmerne i København

Det er efterhånden blevet en tradition, at SAS-ledelsen jævnligt mødes med med de mest lukrative medlemmer i deres loyalitetsprogram, EuroBonus rund omkring i Skandinavien. I går havde SAS-ledelsen inviteret til sammenkomst i København.

Diamond og Pandion-medlemmer i EuroBonus var blevet indbudt til en aften i selskab med SAS-ledelsen, hvor SAS ville præsentere deres planer for fremtiden, men også lytte til medlemmernes feedback og ønsker.

Det såkaldte “Meet & Greet” event blev afholdt i Pakhus 11 og bød på velkomst af topchef, Rickard Gustafson hvorefter “nr. 2” i SAS, Eivind Roald fortsætte med at fortælle om den seneste udvikling i SAS.

Aftenen bød også på lidt mad og drikke samt underholdning.

Der kom for såvidt ikke så meget nyt frem under arrangementet, men det er prisværdigt at SAS ledelsen afsætter tid til at tale direkte med de vigtigste kunder. Der blev stillet en del kritiske spørgsmål – bl.a. om selskabets nye hjemmeside, som fik stor kritik.

Her svarede ledelsen ærligt og indrømmede, at introduktionen ikke havde gået som planlagt og at de havde håbet på langt færre problemer. De lovede dog at det havde højeste prioritet, at få løst de udfordringer, som stadig findes.

Eivind Roald bekræftede ligeledes at “Family Pooling” ville komme, nu hvor de havde skiftet backend på IT-systemet, men han ville ikke give nogen dato udover at han lovede at det ville ske på et tidpunkt.

Roald bekræftede ligeledes at der vil komme en såkaldt “friends pooling” hvor man som en vennekreds kan samle point til en rejse.

Alt i alt var der altså ikke meget nyt, som vi ikke allerede vidste, men det var en aften, hvor SAS ledelsen var tilgængelige for de vigtigste medlemmer og svarede ærligt på spørgsmål.

Eivind Roald gav dog en forklaring på hvorfor loungen i København ikke ville se nogen fornyelse inden for de næste par år – og det drejede sig udelukkende om at Københavns Lufthavn har planer om at bygge om – og derfor ville det ikke give mening at bruge mange penge op at bygge loungen om før det sker.

Dog fortalte han at indenrigsloungen i Oslo i efteråret vil blive præsenteret som den første version af det nye loungekoncept. Virker det, så vil det blive rullet ud til øvrige nye lounger. Det nye koncept vil bl.a. indeholde et mini-fitness center.

Vi kom der fra med forvisningen om at Family Pooling, Lifetime Gold og friends pooling vil komme på et tidspunkt, men dog ikke nogen indikation af hvornår.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here