SAS med ny kampagne som starter i dag

SAS Airbus A330. Foto: Cato Lien

Slutningen af sommeren og starten af efteråret byder oftest på den ene kampagne efter den anden hos flyselskaberne. Hos SAS er det ingen undtagelse. I dag har de netop startet endnu en kampagne.

I den nye kampagne, som SAS kalder “Right Now, Travelers Deals”, så skal du bestille senest d. 27. august 2019.

Rejseperioden er som følger og varierer afhængig af destination:

Skandinavien og Europa: 16/9 2019–31/5 2020
USA og Asien: 1/11 2019–10/6 2020 (med undtagelse af perioden 19/12 2019–5/1 2020)
Boston: 1/11–21/11 2019 og 20/4–10/6 2020

SAS er desværre ikke tydelige med at komme ud med priseksempler på denne kampagne. Der henvises til deres lavpriskalender, som dog p.t. ikke ser ud til at være opdateret. Ihvertfald er der – specielt på langruterne – ingen priser som virker specielt attraktive.

Opdateret: Lavpriskalenderen ser ikke ud til at være opdateret, men hvis man klikker på den måned man gerne vil rejse, så dukker der oftest lavere priser op end lavpriskalenderen viser.

Her ser du priserne til USA:

Screenshot fra SAS.dk kl. 09.50 d. 19. august. Umiddelbart efter kampagnen startede.

Som du kan se, så er disse priser ikke specielt attraktive. Specielt ikke når man tager i betragtning at der er tale om Go Light billetter – uden bagage og med en helt ubetydelig bonusoptjening.

Til USA har vi set betydeligt lavere priser med andre selskaber, hvis man kan leve med en mellemlanding. Om der er tale om at SAS blot ikke har opdateret lavpriskalenderen eller dette faktisk er prisniveauet på kampagnen tør vi dog ikke sige.

Kampagnen omfatter både rejser indenrigs, i Norden, Europa og på langruterne. Det ser ud til at priserne er lidt mere attraktive på europæiske destinationer.

Kig selv på SAS.dk om du kan finde attraktive priser.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here