SAS med kampagne på Plus til USA og Asien

SAS Plus med bredere sæder med bedre tæppe og pude. I bredden er der 2-3-2 sæder - mod 2-4-2 på økonomiklasse

SAS har netop startet en kampagne, hvor de annoncerer flybilletter på SAS Plus til USA og Asien fra kr. 6.999,- t/r på udvalgte afgange.

SAS Plus kan være et udemærket produkt, hvis du gerne vil have lidt mere komfort ombord på flyet end på økonomiklasse og priser på 6.999,- t/r til USA og Asien må siges at være ganske rimeligt.

Nu har du muligheden for at bestille SAS Plus til rimelige priser, hvis du bestiller senest d. 20. august 2018.

Desværre er det ganske uoverskueligt at få overblik over hvornår de billige afgange er tilgængelige.

I SAS lavpriskalenderen vises nemlig kun priser for økonomiklasse (SAS Go), så det er ikke muligt at få et enkelt overblik over Plus-billetter der. Du er altså nødt til at vælge nogle af de billige afgange på SAS Go og så lave en søgning for at se hvad priserne er på SAS Plus.

Desværre er der ingen garanti for at SAS Plus er billig på disse datoer blot fordi SAS Go er. Så vær forberedt på at bruge lang tid på at søge efter ledige pladser til de billigste priser.

På hjemmesiden står der heller ikke hvilken rejseperiode, som denne kampagne gælder for – blot at der skal bestilles senest d. 20. august 2018.

Opdateret: På SAS svenske hjemmeside har de oplyst rejseperiode, men ikke på den danske. Rejseperioden er: 1/11 – 20/12-2018 og 9/1 – 5/6-2019

Det er lykkedes os at finde afgange til f.eks. New York, Los Angeles, Beijing i januar, februar og marts 2019 til den annoncerede pris, mens mange andre destinationer er dyrere.

Læs også: Anmeldelse af SAS Plus fra Los Angeles

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here