SAS har nu valgt ny leverandør til underholdningssystemet på langruteflyene for de næste tre år. De nye Airbus A350 og A321LR får et opdateret system i forhold til det vi kender idag.
Det er firmaet Inflight Dublin, som skal levere underholdningen på SAS’ Airbus A330, A340, A350 og A321LR fly i de næste tre år. Den nye kontrakt starter i januar 2020.
I dag har SAS installeret et underholdningssystem på disse fly, som hedder RAVE fra Safran Passenger Innovation (tidligere Zodiac Inflight Innovation) og det vil i fremtiden være samme system, men i en opgraderet udgave, som vil være at finde på de nye Airbus A350 og A321LR, som leveres fra henholdsvis slutningen af 2019 og foråret 2020.
“Forskellen er at det er 2. generation af underholdningssystemet på A350 og A321LR” siger Troels Klarskov, PR medarbejder hos SAS, til FinalCall.travel.
“Inflight Dublin er vores nye indholdsleverandør, som skal hjælpe os med selve filmoplægget inklusive tv-serier” fortsætter han.
Inflight Dublin skriver i en pressemeddelelse, at de skal levere film, TV shows, musik og spil til SAS underholdningssystem i de næste tre år – startende fra januar 2020.
Der vil være tale om både internationale film og serier samt lokalt produceret indhold, som er udvalgt specifikt til SAS passagererne.
Der vil ligeledes blive lavet en hjemmeside, som er styret af Inflight Dublin. På denne hjemmeside vil det være muligt at se hvilken underholdning, som tilbydes ombord, se trailers m.v.
“Vi er glade for at SAS har valgt Inflight Dublin til indholdsleverandør på underholdningssystemet. Det er med stolthed, at vi skal arbejde med et så promenent flyselskab, specielt ved introduktionen af nye fly igennem de næste år. Vi ser frem til samarbejdet og at kunne levere en forbedret underholdningsoplevelse til passagererne” siger John White, Inflight Dublin’s CEO.
Inflight Dublin har leveret underholdningssystemer i over 35 år.
Præcist hvilke forbedringer passagererne kan se frem til og hvor stort udvalget af film og tv-serier vil blive melder hverken SAS eller Dublin Inflight noget om endnu.
Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder
Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.