Lågen i dagens julekalender er 30% rabat på Scandic Hotels. Det er et rigtig godt tilbud SAS. Du får point i hotelkædens loyalitets program Scandic Friends. De kan veksles til EuroBonus point.
SAS bruger dagens låge i julekalenderen til at markedsføre samarbejde med Scandic Hotels. Du får tre gange den normale pointoptjening. Værdien kan svare til omkring 30% rabat på Scandic. Det er altså en af de meget gode låger.
Kalendergaven i dagens låge
Du får 3 gange den normale pointoptjening, når du reserverer et hotelværelse på et Scandic hotel. Men denne gang kræver det lidt mere at få de mange ekstrapoint:
- Du skal registrere dig for at modtage de ekstra point. Det gør du på denne side.
- Værelset skal reserveres i dag (9. december) eller i morgen (10. december).
- Opholdet skal ligge mellem i dag (9. december) og 31. januar 2026.
- Værelset skal reserveres på Scandics hjemmeside, i appen, hos Scandics Call Center eller direkte på hotellet. Værelser reserveret gennem formidlere og rejsebureauer giver ikke point
Du optjener pointene i Scandics loyalitets program “Scandic Friends”. Hvis du ikke er medlem dér, skal du først melde dig ind.
Hvad er Scandic points værd?
Scandic Friends har 7 medlemsniveauer. Og jo højere niveau du er kommet op på, jo flere point optjener du, når du bor på kædens hoteller. Når du bor på et Scandic hotel i Danmark, Norge eller Sverige, får du normalt dette antal point for hver 100 kroner, du bruger på overnatning og køb i restauranten og baren:
- 2 point for hver krone (medlemmer på niveau 1, 2 og 3)
- 2,5 point for hver krone (medlemmer på niveau 4 og 5)
- 3 point for hver krone (medlemmer på niveau 6 og 7)
Og ja, en krone er en krone. Uanset om den kommer fra Nationalbanken i København, Oslo eller Stockholm. Men husk, at du ikke får point på momsen.
Så hvis du bruger 1.000 kroner på et dansk Scandic hotel, så får du kun point på de 800 kroner, du betaler før moms. Det bliver 1.600, 2.000 eller 2.400 point.
Og her med julekalenderens kampagne, bliver dette antal 3-doblet. Med en pointværdi på 2 – 4 øre, bliver optjeningen (og værdien af pointene):
- 4.800 point (100 – 200 kroner) på de laveste niveauer i Scandic Friends
- 6.000 point (120 – 240 kroner) på de mellemste niveauer i Scandic Friends
- 7.200 point (150 – 300 kroner) på de højeste niveau i Scandic Friends
Så medlemmer på det højeste niveau i Scandic Friends (og SAS EuroBonus Diamant medlemmer) får let point, der svarer til en rabat på 30% (300 kroner ud af 1.000).
Den laveste værdi får du, når pointene bruges på gavekort, mens du kan få den høje værdi, når pointene bruges til at betale for en hotel overnatning. Med andre ord, så afhænger pointenes værdi også af, hvordan du veksler dem til hotelophold. Men pointene kan også overføres til din EuroBonus konto – og bruges til at betale for bonusrejser.
Point giver højere status i Scandic Friends
Det hører med til historien, at Scandic Friends er et af de få hotelprogrammer, hvor du udelukkende kommer op på et højere niveau ud fra antallet af optjente point. Så med denne kampagne er det lettere at blive forfremmet til et højere niveau i Scandic Friends.
Scandic point kan veksles til SAS EuroBonus point
Du kan også vælge at overføre point fra din Scandic Friends konto til din SAS EuroBonus konto. Her veksles 2 point fra Scandic Friends til 1 EuroBonus point.
Sådan maksimerer du din pointoptjening
Der er et par små tips til at få flere point:
- Statusmatch mellem EuroBonus og Scandic Friends og optjen flere point
- EuroBonus medlemmer med sølv- og guldkort får automatisk det mellemste niveau i Scandic Friends
- EuroBonus medlemmer med guldkort får det højeste niveau i Scandic Friends
- Tager i af sted som par, så lad medlemmet med det højeste niveau i Scandic Friends reservere værelset.
- Du kan kun optjene point på et værelse – så når I er en gruppe, der har brug for flere værelser, så skal de personer med højeste niveau i Scandic Friends hver reservere ét værelse.
- Skriv regningen fra restauranten og baren på værelset – og få point på forbruget. Lad den person med højeste Scandic Friends niveau tage regningen (husk at max er 5.000 kroner pr. nat)
Artiklen er baseret på information i SAS julekalenderen og Scandic Hotels hjemmesider.








