SAS justerer bagagepriserne på langruterne

Med indførelsen af Go Light billetter, så bliver det mere og mere aktuelt for flere at tilkøbe bagage på langruterne. SAS har i en periode testet prisniveauet og kørt med variable priser ved forudbestilling af bagage. Nu justerer de priserne igen.

Efter en periode med variable priser på bagage på langruterne, så justerer SAS igen prisniveauet. Og selvom priserne for at medbringe en kuffert, hvis man ikke har den inkluderet i billetprisen er skyhøje, så bliver det nu – i det mindste – lidt mere overskueligt da priserne fra 18. februar 2019 bliver faste.

Indtil 17. februar 2019 har det været følgende priser som gælder på SAS langruterne:

Her fremgår det at priserne på forudbestilt bagage har varieret mellem kr. 399,- og 630,- afhængigt af destination/bookingklasse.

Men fra 18. februar 2019, så ændrer SAS disse priser, så de bliver mere overskuelige. For visse ruter/bookingklasser vil prisen også stige, mens den for andre vil falde.

Priserne fra 18. februar 2019 vil priserne være som følger:

Fremover vil det altså koste 499,- pr. kuffert pr. vej, hvis du forudbestiller den senest 22 timer før afrejse og prisen vil være uforandret på hele kr. 760,- hvis du først bestiller i lufthavnen.

På trods af justeringen, så er der altså stadig tale om ret heftige priser for at medbringe en kuffert, hvis du ikke allerede har den inkluderet i billetprisen.

Husk også at for Go Light billetter, så gælder bagagefordelene for Silver-, Gold- og Diamond-medlemmer ikke. SAS tillader ikke længere at man medbringer ekstra bagage gratis på Go Light billetter.

Har du planer om at medbringe bagage på en langrute, så vil det altid kunne betale sig at købe en billettype, som inkluderer bagagen fra start.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here