SAS har lige startet udsalget, der skal markere selskabets 80-års jubilæum. Hvis du er har mulighed for at være fleksibel på datoer og destinationer, kan du spare penge på billetterne.
Udsalget løber indtil 31. august. Rejseperioden varierer lidt mellem destinationerne:
- Europa, indenrigs & Afrika: 21. september 2026 – 26. maj 2027
- Nordamerika: 1. oktober 2026 – 26. maj 2027
- Asien: 1. november 2026 – 26. maj 2027
SAS skal have ros for, at det er meget let at få fat i udsalgsbilletterne. De ligger nemlig i lavpriskalenderen, som alle har adgang til. Du skal hverken ind på en speciel udsalgsside eller bruge en kampagnekode.
Der er også et direkte link til tilbudskalenderen fra forsiden af sas.dk.

Når du køber billetten via lavpriskalenderen og betaler med dit SAS EuroBonus MasterCard, får du dobbelt EuroBonus point. Det skrev vi om i denne artikel.
Mange muligheder til Berlin og London
Når du går ind på lavpriskalenderen, kan du se, hvor meget, du kan spare under udsalget. En enkelt billet til Berlin fra København koster 399 kroner. Så her kan du spare 50 kroner (og i oktober det dobbelte, nemlig 100 kroner).
SAS er tit blevet beskyldt for, at det kan være svært at finde returbilletter med rabat. Oftest kan vi kun finde de billige billetter den ene vej – og må så betale normalpris på den anden del af returbilletten.
Det gælder dog ikke en billet fra København til Berlin. I oktober er der kun 3 dage, hvor vi ikke kan få udsalgsbilletter fra København til Berlin. På returrejsen kan vi ikke få udsalgsbilletterne 6 dage. De 4 er i slutningen af efterårsferien, mens de øvrige 2 er søndage

Vil du gerne rejse billigt til London, kan det blive lidt sværere af få de billige billetter i fra København. Du kommer til at betale normalpris 4 dage i uge 41 og 2 dage i uge 43. Hvis du vil tage en forlænget weekend i London, er de billige billetter på hjemrejsen revet væk de første 3 søndage i oktober. Samt fredag og lørdag i uge 42. Trøsten her, er nok, at besparelsen på en enkeltbillet ligger i niveauet 30 – 50 kroner

Med andre ord, så kan du finde udsalgsbilletterne på mange dage på de to destinationer i Europa. Det samme gælder på en del af de øvrige destinationer i Europa: Eksempelvis Riga, Vilnius, Tallinn og Warszawa. Men der er også destinationer, hvor det stort set er umuligt at finde en returbillet i oktober. Eksempelvis Athen, Rom og Barcelona.
Det kan blive sværere med Nordamerika
Generelt er det sværere at finde udsalgsbilletter til Nordamerika og Asien. Nogle vil sige, at det stort set er umuligt. Det ses også i billedet nedenfor, hvor der kun er ganske få “grønne datoer” – d.v.s. dage med de billigste billetter, hvilket også er billetter til udsalgsprisen

Du skal være fleksibel – også til Berlin
Hvis en forlænget week-end til Berlin skulle friste i oktober – er der ikke frit valg på alle hylder. Som vi så ovenfor, så er den første søndag med udsalgsbilletter på hjemrejsen d. 25. oktober. Og vi kan få de billige billetter til aftenafgangen kl. 21.30. Det giver en hel søndag i den tyske hovedstad.
Ønsker du at rejse ud torsdag d. 22. oktober, så har SAS 3 afgange, som det ses nedenfor. Men den populære morgenafgang er hundedyr. 956 kroner, næsten 2½ gange de to senere afgange på dagen, hvor prisen er 399 kroner.

Dette dilemma vil du stå i på mange destinationer. Du skal være lidt fleksibel med valget af afgang, hvis du vil have rejsen til tilbudspris.
SAS viser prisen på light billetter
Endelig skal vi huske, at de viste priser i oversigterne er på de aller billigst billetter på økonomiklasse. De såkaldte light billetter. Det er de ufleksible billetter, der ikke kan refunderes og kun kan ændres mod gebyr. Hvis du ønsker at checke bagage ind, så koster det. Der skal også betales for større håndbagage. Disse billetter giver kun mulighed for at tage en lille taske (40 x 30 x 15 cm), som kan ligge under sædet.

EuroBonus fordele
Medlemmer af EuroBonus har dog en række fordele, som også gælder for light billetter. Så det er ikke sikkert, du har behov for at betale for de lidt dyrere billetter.
Eksempelvis kan EuroBonus medlemmer med sølvkort gratis få checket en kuffert ind. Medlemmer med guld og diamantkort kan gratis få to kufferter med flyet og også tage en større stykke større håndbagage med ind i kabinen.








