SAS introducerer ‘Flavors by SAS’ – et nyt måltidskoncept om bord

Scandinavian Airlines lancerer “Flavors by SAS”. Det er et nyt måltidskoncept, som er udviklet for at tilbyde passagererne et mere varieret og globalt inspireret måltid. Flavors by SAS lanceres den 1. oktober 2025 og introduceres sammen med den nye European Business Class. Derefter bliver konceptet også indført i loungerne og på de interkontinentale flyvninger.

Konceptet er en videreudvikling af “New Nordic by SAS”, der blev introduceret i 2017. Dermed er “Flavors by SAS” det næste skridt i udviklingen af ​​spisning ombord. Det nuværende koncept “New Nordic by SAS” fremhæver skandinaviske specialiteter med et moderne twist. “Flavours by SAS” har et bredere og mere globalt perspektiv. Der er større variation, præsentationen af måltiderne er forbedret og måltiderne har internationale kulinariske påvirkninger, der er skræddersyet til nutidens SAS-rejsende.

Det nuværende mad- og drikkevarekoncept har efterhånden otte år på bagen, og i takt med at kundernes præferencer udvikler sig, skal SAS’ måltidstilbud ombord også følge med tiden.

– Selvom SAS altid har haft fokus på at udbrede Skandinavien til resten af verden, så vil det nye “Flavors by SAS” koncept også bringe resten af verden til Skandinavien. Konceptet indeholder dristige og forskelligartede smagsvarianter med inspiration fra Europa, USA, Asien, Mellemøsten og Middelhavet, siger Aron Backström, Vice President for Product and Loyalty hos SAS.

SAS introducerer også en ny, mere fleksibel tilgang til bespisningen for at forbedre måltidsvariationen og skræddersy servicen til hver enkelt flyvning. Den nye metode gør det nemt at justere måltiderne baseret på flyvetid, servicebehov og tilgængelig plads ombord på flyet. Det giver en bedre oplevelse af måltidet.

Aron Backström fortsætter:
– SAS’ innovative tilgang til måltider og de vekslende menuer giver en ny standard for spisning under flyvningen. Det tilbyder et fleksibelt, kundecentreret alternativ til traditionelle faste menuer. Denne dynamiske tilgang placerer SAS på forkant hvad angår innovation og tilpasningsevne inden for luftfartens tilgang til serveringen af mad- og drikkevare.

Hovedpunkter i Flavors by SAS-konceptet:

  • Nye menuer – Mere globalt inspireret udvalg.
  • Trinvis måltidsservice – Forskellige service niveauer sikrer at måltiderne passer til flyvetiden og afhængig af forholdene, kan SAS servere enklere anretninger eller mere fyldte bakker med varme og kolde retter.
  • Fleksibel sammensætninger – Det bliver muligt for SAS at kombinere forskellige måltidskomponenter for at skabe unikke kombinationer med variation og friskhed.
  • Vekslende menuer – Måltiderne ændres ofte, så passagerene tit vil opleve, at de bliver præsenteret for nye / andre retter.
  • Bedret præsentation i Business Class – SAS erstatter engangsservice med porcelæn. En nyudviklet dobbeltvægget porcelænskop, glas og bestik i rustfrit stål vil medvirke til at forbedre oplevelsen af måltidet om bord.

Med det nye koncept reducerer SAS madspild, prioriterer lokale indkøb, når det er muligt og minimerer plastemballage. Et godt eksempel er introduktionen af ​​porcelænsservice – en holdbar, genanvendelig erstatning for engangsartikler.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here