SAS introducerer snart nyt mad- og drikkekoncept på kortruterne

Som en del af en større opdatering af mad- og drikketilbuddet ombord på kortruterne, som – efter planen – skal introduceres i slutningen af maj måned, har SAS nu startet første fase af det nye koncept, som drejer sig om nye drikkevarer og snacks.

De nye produkter findes nu ombord på ruterne i Skandinavien og Europa. Produkterne er en del af en større opdatering af SAS’ mad- og drikketilbud, hvor naturlige ingredienser og høj kvalitet fra lokale leverandører er i fokus.

Den populære norske Ringi æblejuice bliver fremover serveret på korte ruter hos SAS. Gratis for SAS Plus og kan købes på SAS Go.
Den populære norske Ringi æblejuice bliver fremover serveret på korte ruter hos SAS. Gratis for SAS Plus og kan købes på SAS Go.

SAS udvikler nu sit servicekoncept endnu en gang og opdaterer tilbuddet ombord på de kortere ruter. Det nye cafe-sortiment er en del af et nyt mad- og drikke koncept, hvor SAS sætter fokus på funktionalitet, naturlige ingredienser og høj kvalitet fra lokale producenter samt flere og bedre valgmuligheder. Konceptet er taget frem på baggrund af dybdegående indsigt med både SAS’ kunder og kabinemedarbejdere.

– Vi ved, at mad og drikke er en vigtig del af rejseoplevelsen. Derfor er vi glade for at lancere et nyt mad- og drikkekoncept af høj kvalitet, hvor der også gennem serveringen og indpakning sættes fokus på at give vores rejsende en endnu bedre totaloplevelse. Vi begynder med cafevognstilbuddet, hvor vi nu hovedsageligt kommer til at tilbyde produkter fra skandinaviske brands, siger Gustaf Öholm, Head of onboard product and services.

Butter Cookies fra Tentens bageri i Sverige.
Butter Cookies fra Tentens bageri i Sverige.

Det nye snacks og drikke-tilbud består af premium produkter fra lokale leverandører. Mens favoritter fra store internationale brands fortsætter med at være en del af udvalget, så vil størstedelen være fra nogle af de bedste skandinaviske brands.

Blandt de nye snacks tilbydes nu Butter Cookies fra Tantens Bageri og Larssons Chips fra Sverige, Speedy Tom Chocolate fra Danmark samt Imsdal kildevand og Ringi æblejuice fra Norge. Det nye udvalg inkluderer også nye spiritus, som den danske Mikkeller Vodka, Mackmyra Whisky fra Sverige og Harahorn Gin fra Norge.

Vodka, Whisky og Gin produkterne har været serveret på Business Class  på langruterne fra store flasker og vil nu altså blive tilgængelige i mindre flasker på korte ruter – og på Plus og Go på langruterne.

De nye snacks og drikke tilbydes på skandinaviske og europæiske flyvninger og er inkluderet i prisen på SAS Plus, mens det kan tilkøbes i SAS Go.

I slutningen af maj introduceres anden del af servicekonceptet, hvor friske råvarer, naturlige ingredienser, indpakning og serveringen er i fokus når maden bliver introduceret.

Det nye mad- og drikkekoncept er en del af “SAS New Experience”, hvor SAS også opgraderer sine korte ruter med nye fly, kabiner og højhastigheds-WiFi.

Udvalgte nyheder i det nye snacks- og drikkeudvalg

-Mikkeller Vodka, Danmark
-Harahorn Gin, Norge
-Mackmyra Whisky, Sverige
-Ringi Apple Juice, Norge
-Imsdal Water, Norge
-Speedy Tom Chocolate, Danmark
-Larssons Chips, Sverige
-Tantens Bageri Butter Cookies, Sverige

Også Baileys vil være tilbage i udvalget efter længere tids fravær ligesom SAS udskifter deres Tonic vand til en udgave fra Fever, som er i langt højere kvalitet.

Den populære Froosh Smoothie, udvalget af øl, cognac, Coca Cola, Coca Cola Zero, Ramlösa, vine og tomat juice vil stadig være at finde i udvalget. På charter og langruter vil der ligeldes serveres Rynkeby orange juice.

Flere af produkterne bliver også tilgængelige på SAS langruter, hvor de kan købes i SAS Go og serveres gratis for SAS Plus.

Det drejer sig om følgende produkter:

-Mackmyra Whisky
-Harahorn Gin
-Mikkeller Vodka
-Marabou chocolate
-Speedy Tom chocolate bar
-Butter Cookies
-Premium nut mix

Som nævnt, så vil næste fase af det opgraderede cateringkoncept på kortruterne blive introduceret i slutningen af maj.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here