SAS hæver pointpriser på Star Alliance bonusrejser

Foto: Creative Commons. Bill Abbott

Mens verden er lukket ned og det har været stort set umuligt at bruge sine bonuspoint i det seneste år, så hæver SAS nu priserne på flere bonusrejser med Star Alliance.

SAS har netop opdateret deres hjemmeside med en ny pointtabel for bonusrejser med Star Alliance. Desværre er det ikke gode nyheder for medlemmer af EuroBonus, som har haft yderst svært ved at bruge sine optjente point i stort set et år nu.

Der er nemlig tale om en betydelig stigning i pointprisen på flere destinationer. Dermed kommer SAS med den anden devaluering af EuroBonus-programmet på kort tid – efter at de i stilhed har ændret i en af fordelene for Guld-medlemmer.

Den nye Star Alliance pointtabel er også opdelt i flere zoner end tidligere. F.eks. er Sydøst Asien nu opdelt i “Mainland” og “Maritime”.

Her kan se hvilke lande der hører til disse zoner:

Mainland Southeast Asia:
Thailand, Vietnam, Burma (Myanmar), Cambodia, Laos

Maritime Southeast Asia:
Brunei, Guam, Indonesien, Malaysia, Papua New Guinea, Philippinerne, Singapore

“Maritime”-zonen koster nu 210.000 EuroBonus-point for en tur/retur Business Class rejse. Tidigere var prisen for disse destinationer 165.000 point.

Rejser til “Mainland” Asien har dog samme priser som tidligere.

Pacific – dvs. Australien og Oceanien stiger også betydeligt i pointpris. Her går prisen op fra 215.000 point for en tur/retur rejse i Business Class til nu 275.000 point.

Rejser i First Class er også steget en del. F.eks. er rejser i First Class til Australien steget fra 285.000 point til 380.000 point for en tur/retur-rejse.

Her kan du se hele den nye pointtabel for bonusrejser med Star Alliance booket gennem SAS EuroBonus:

Du kan også finde den på dette link.

Hat tip: ChatFlights

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here