SAS forlænger EuroBonus-status endnu en gang – for udvalgte kunder

Det tager længere tid med at få genstartet luftfarten i verden end mange oprindeligt havde forudset i foråret og sommeren. Det får nu SAS til at forlænge EuroBonus-status endnu en gang for enkelte kunder.

Oprindeligt forlængede SAS EuroBonus-status i et år for alle, som havde udløbsdato i perioden mellem 31. marts 2020 og 28. februar 2021. Det har dog vist sig at være ganske udfordrende for mange af de kunder at optjene ny status, hvis de f.eks. havde udløbsdato d. 1. april 2020 og dermed fik forlænget til 1. april 2021.

Derfor forlænger SAS nu statusperioden for disse kunder endnu engang. I første omgang sker det for medlemmer, som har udløbsdato for optjeningsperioden mellem 31. marts og 30. april 2021.

Dette gælder for de kunder, som oprindeligt har optjent status via basispoint, statuspoint eller via antallet af rejser. Det gælder altså ikke hvis du har fået din status som en gave fra f.eks. et Diamond- eller Guldmedlem.

Forlængelsen gælder i 12 måneder fra udløbsdatoen af perioden og tæller også til at opnå Lifetime Gold. Det skriver SAS i en mail til de berørte kunder.

“Om din medlemsnivå är Guld eller högre, kommer du kunna tillgodoräkna dig din föregående kvalificeringsperiod till dina Lifetime Gold-år, även om du i formell mening inte uppfyllt kraven för Lifetime Gold.

När ditt nuvarande medlemskap går ut, förnyas det automatiskt och ditt nya medlemskort finns lättillgänglig i SAS App. Vi hoppas att du kommer trivas med att ha ditt medlemskort digitalt framöver, det är nämligen en av många insatser i vårt hållbarhetsarbete. Vill du ändå ha ett fysiskt medlemskort, kan du beställa ett genom att logga in på din EuroBonus-profil.”

SAS skriver også i mailen, at de fortsætter med at holde øje med situationen og lægger dermed op til at der muligvis kan ske forlængelse for kunder med senere udløbsdato, hvis situationen påkræver det. Indtil videre gælder den ekstra forlængelse dog kun for kunder med udløbsdato mellem 31. marts og 30. april 2021.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here