SAS EuroBonus bruger kunstig intelligens til at undgå svindel med bonuspoint

Bonuspoint kan have en høj værdi, hvis man bruger dem rigtigt. Det har også åbnet op for at kriminelle hacker konti for at benytte point. Derfor har SAS EuroBonus nu taget kunstig intelligens og machine learning i brug for at stoppe de kriminelle. Men det er ikke det eneste område de har glæde af den nye teknologi.

I denne video kan du se lidt mere om hvordan SAS bruger Microsofts Machine Learning til at forudsige modeller, som kan forhindre svindel og tyveri af bonuspoint.

Men det er ikke bare for at forhindre snyd med bonuspoint at SAS bruger machine learning. Der er nemlig mange andre fordele, som kan hjælpe flyselskabet med at optimere driften og forbedre servicen overfor kunderne.

SAS benytter machine learning indenfor disse områder:

Belægning på flyene
SAS optimerer billetpriser ved at forudsige, hvilke afgange som bliver fuldbookede i forskellige tidsintervaller.

Salgsforudsigelser
Med machine learning, så forsøger SAS at forudsige efterspørgslen på flyafgange. Det er lykkedes med en tre måneders udsigt og en nøjagtighed på 98% sammenlignet med de tidligere 1 måneds udsigter, som blev lavet manuelt.

Villighed til at opgradere
SAS bruger AI/Machine Learning til at forudsige kundernes betalingsvillighed ved opgraderinger.

Lastning af mad på flyene
Machine Learning bruges til at forudsige, hvor meget frisk mad der skal lastes på flyene for at mindske spild og holde udgifterne nede. Dermed har SAS reduceret madspild med 45%.

Forhindre svindel med bonuspoint
AI/Machine Learning bruges til at se mønstre fra internetsvindlere og blokere konti, som bliver ramt af forsøg på svindel.

Som du kan se ovenfor, så er der altså tale om mange områder, hvor et flyselskab kan benytte den nye teknologi. Både for at spare penge og sikre kundernes bonuskonti, men også for at optimere priser, så man får forbrugerne til at betale den højest mulige pris for produkter.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here