SAS blandt de bedste i deres klasse til punktlighed

Oversigten over de mest punktlige flyselskaber i 2017 er netop kommet ud. Analyseselskabet OAG, som analyserer data fra flyselskaber og lufthavne i hele verden har kåret vinderne i deres såkaldte “Punklighedsliga 2017” – eller “Punctuality League”, som de selv kalder den. Og her ser det meget godt ud for SAS.

Et rettidig flyvning er defineret som en flyvning der ankommer til destinationen senest 14 minutter efter planlagt ankomsttid. Der bliver ikke målt på afgangstider, men derimod om flyet er fremme til tiden. I luftfarten er man altså først forsinket når man kommer 15 minutter for sent frem til destinationen.

Der er i denne undersøgelse også taget højde for aflyste afgange, hvilket der ikke altid er når man ser punktlighedstal.

Verdens flyselskaber er inddelt i forskellige kategorier i undersøgelsen og flyselskaber kan deltage i flere kategorier. F.eks. er SAS i kategorien “Mega Airlines”, som inkluderer de 20 største flyselskaber i verden når man regner antal planlagte flyvninger.

I denne liga kommer SAS ud som det 6. mest punktlige flyselskab med 80,9% af alle flyvninger, som ankommer senest 14 minutter efter planlagt ankomsttid.

Screenshot fra OAG

SAS er det højest placerede europæiske selskab i denne kategori. Nærmeste europæiske konkurrenter er British Airways (78,55%) og Lufthansa (76,9%).

I kategorien “Mainline Airlines”, som ikke inkluderer lavprisselskaber, men netværksselskaber, der har mere end 30.000 planlagte flyvninger om året, så går det også udemærket for SAS.

Screenshot OAG

I denne kategori, som inkluderer langt flere flyselskaber, så er SAS placeret som det 20. mest punklige flyselskab i verden. Her bliver de dog overhalet af andre europæiske selskaber, som f.eks. AirBaltic der holder en punktlighed på over 90%, Aer Lingues med næsten 85% samt Alitalia, Aegean, Austrian og Finnair som alle bedre punktlighed end SAS.

På denne liste bliver der dog ikke plads til store selskaber som British Airways, Lufthansa, AirFrance eller KLM.

Norwegian ikke langt efter

På listen over lavprisselskaber, så klarer SAS ærkerival, Norwegian, sig også ganske udemærket. De slutter som nr. 12 på denne liste – med en punktlighed på 78,62%

Screenshot OAG

Hvis Norwegian havde været en “Mega Airline”, så var de havnet på listen mellem Lufthansa og British Airways mens der dog stadig ikke være blevet plads til dem på top 20 over “Mainline Airlines”

 

 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here