SAS anmeldt til politiet for langsommelig refusion af flybilletter

Foto: Cato Lien

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen  har i dag politianmeldt SAS for manglende overholdelse af et tidligere påbud om at tilbagebetale ubrugte flybilletter.

Styrelsen udstedte tilbage i oktober et påbud mod 12 flyselskaber, hvor selskaberne blev pålagt at sikre, at passagerer fik refunderet deres ubrugte flybilletter som følge af COVID-19 pandemien. 

I december politianmeldte styrelsen et stort antal flyselskaber, men to selskaber blev dengang ikke anmeldt. Det var SAS og Lufthansa.

De selskaber som tidligere er anmeldt til politiet er: Aegean Airlines, Air France, Brussels Airlines, easyJet, KLM, Norwegian, Ryanair, TAP Portugal, Thai Airways og Vueling.

I sagerne mod SAS og Lufthansa, så afventede Styrelsen og ville først tage stilling til om de skulle anmeldes til politiet efter at de to selskaber havde rapporteret til Styrelsen d. 10. januar 2021.

Nu har Styrelsen så fået afrapportering fra disse to flyselskaber og har på den baggrund valgt at anmelde SAS for ikke at overholde det påbud de tidligere fik.

Styrelsen har valgt ikke at anmelde Lufthansa på baggrund af afrapporteringen og mener at det er lykkedes for Lufthansa at tilbagebetale kunderne indenfor de frister som blev givet i påbudet.

Det er nu op til Anklagemyndigheden at vurdere styrelsens indstilling om at rejse tiltale mod SAS.

SAS er tidligere blevet anmeldt til Politiet i Norge i en lignende SAS.

Flyselskaberne er og har været meget påvirket af COVID-19 restriktionerne. På trods af dette er det styrelsens indtryk, at selskaberne har fokus på at få tilbagebetalt de ubrugte flybilletter. Størstedelen af passagererne har nu også fået deres penge tilbage.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here