SAS ændrer på statusoptjening for medlemer med udløb i marts og april

SAS Lounge København. Foto: SAS

Har du udløb af din optjeningsperiode hos SAS EuroBonus i marts eller april 2022, så får du nu lidt ekstra hjælp til at opretholde din status.

Hidtil har SAS givet alle EuroBonus-medlemmer som har udløb af deres optjeningsperioden i januar og februar 2022 halvdelen af de statuspoint eller flyvninger det kræves for at opretholde deres nuværende niveau.

I praksis betød det at hvis du f.eks. har Diamond status, som udløb 31. januar eller 28. februar 2022, så fik du i oktober sidste år tilskrevet din konto med 45.000 statuspoint (som dog ikke kan bruges til at rejse for) samt 45 flyvninger. Havde du Guld status, så fik du 22.500 statuspoint og 23 flyvninger. Dermed krævedes der altså kun halvt så mange statuspoint eller flyvninger for at opretholde din status. Diamond kræver 90.000 statuspoint eller 90 flyvninger i optjeningsperioden.

Forlænger i marts og april

Men kigger man i SAS FAQ omkring EuroBonus, så har de i stilhed forlænget perioden hvor EuroBonus-medlemmer får hjælp til at forny deres status. Denne periode er nemlig udvidet med medlemmer som har udløb af deres optjeningsperiode 31. marts og 30. april 2022.

Fra SAS.se

I løbet af februar vil medlemmer med disse udløbsdatoer få indsat samme antal statuspoint og antal flyvninger på deres konto.

Vær dog opmærksom på at der er tale om en hjælp til at opnå status i den indeværende periode og ikke i den næste. Så snart din nye optjeningsperiode starter, så vil du starte fra nul point og flyvninger.

Det er både Silver, Gold og Diamond, som modtager halvdelen af det krævede antal statuspoint og flyvninger. Antallet er udregnet ud fra din nuværende status.

Kvalificerende flyvninger:
Silver: 5
Guld: 23
Diamond: 45

Statuspoint:
Silver: 10.000
Guld: 22.500
Diamond: 45.000

Vær dog opmærksom på at SAS ikke har opdateret med denne information på deres danske eller norske hjemmeside. Her er der stadig kun nævnt at det er medlemmer med udløb senest 28. februar 2022 som får denne hjælp.

Men på SAS svenske og internationale hjemmeside, så er teksten i FAQ’en opdateret med den nye information.

Du kan læse mere på SAS.se

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here