Salgstricks til søs

Foto: Schliff, Pixabay

Rederierne har en række salgstricks, som de bruger for at få flere penge ud af turister, der reserverer ture med krydstogtskibene. Her en en oversigt, så du kan forberede dig mod at betale for meget, når du bestiller din tur.

Det er ærgerligt at betale for meget for en krydstogtstur. Men somme tider kan det ikke undgås. For rederierne har nogle salgstricks, som kan være vanskelige at gennemskue. Nogle kan du undgå – mens andre må du bare finde dig i, når du vil med på skibet. Og det er sådan set lige gyldigt, om du tager en rundrejse i Østersøen / Middelhavet / Caribien eller du tager et 6-dages flodkrydstogt på Donau.

Her er listen over de forskellige typer af mersalg, som kunderne kan opleve:

  • Tillægsydelser
  • Andet salg om bord
  • Hele dage på havet
  • Opgradering
  • Betalingen spredes over tid
  • Køb din næste rejse
  • Drikkepenge

Salgstricks: Tillægsydelser

Torsten Kirstges, der er professor i turismen ved Jade University of Applied Science i Wilhelmshaven, har udtalt, at passagererne kan købe mange ekstra ydelser i forbindelse med krydstogterne. Det er simpelthen en del af forretningsmodellen at sælge disse tillægsydelser. Dermed bliver den samlede ferie også noget dyrere, end de beløb, der fremgår af den første bestillingsside.

Guidede ture

Det kan eksempelvis være guidede ture i de byer, hvor skibet lægger til. Det er naturligvis nemt og bekvemt at bestille gennem rejsearrangøren. Men du kan også bestille via andre portaler (eksempelvis GetYourGuide, hvor du kan optjene EuroBonus point). For krydstogtskibet køber også disse guidede ture af lokale arrangører – og tjener på det. Under alle omstændigheder kan du bruge GetYourGuide til at sammenligne priser. Og vurdere, om besparelsen er så stor, at du skal købe direkte hos den lokale udbyder. Besparelsen skal naturligvis opvejes mod, hvor meget tid skibet lægger til i havnen. Du skal i den forbindelse også være forberedt på, at de planlagte tider kan ændres. Og så er det ikke sikkert, du har tid nok til den guidede tur, du har reserveret.

Men du kan også vælge selv at arrangere din egen tur rundt i byen ud fra de oplysninger, du kan finde på forskellige hjemmeside. Det koster færre penge, men kræver lidt mere tid til planlægningen.

Mad og drikke

Alle måltider plejer normalt at være med i turens pris. Men store skibe har også “premium” restauranter. Det kan eksempelvis være et steak house eller en sushi restaurant. Her er maden bedre, men du får kun adgang mod at betale ekstra. Arrangørerne forsøger også på forhånd at sælge adgangsbilletter til disse bedre frokoster og middage – og dermed skabe ekstra omsætning.

Måske synes prisen for den bedre mad heller ikke at være vandvittigt høj – men husk i denne forbindelse på, at du allerede har betalt for et standardmåltid. Så i realiteten skal du “kun” betale mer-prisen for at spise i den dyre restaurant. Det glemmer mange gæster, når de skal vurdere værdien af de bedre måltid.

Der er på alle krydstogter begrænsninger på, hvilke drikkevarer, der er med turens pris. Det kan eksempelvis være en vand, en øl eller et glas vin til frokost og middagsmaden. Hvis du vil nyde flere drikkevarer, så koster det ekstra. Men her er hjælpen nær: Du kan købe en pakker med “drikkevarer ad libitum”. Men også her skal du tjekke, hvad denne pakke indeholder. Anmelderser på Trustpilot afslører, at noget ikke har nærlæst, hvad de køber. Eksempelvis kan pakken indeholder kaffe/te, sodavand, almindelig fadøl og husets vin. Hvis du er heldig, kan pakken også indeholde anonym spiritus (altså ikke de kendte mærker). Så tjek, om den pakke, som du kan købe, også indeholder specialøl, mærkevare sodavand, årgangsvine, de kendte spiritusmærker og drinks.

Du skal naturligvis også undersøge, hvilke steder på skibet, pakken kan bruges. Og i hvilket tidsrum. Normalt skal alle i samme reservation købe pakken. Og husk, at pakken helt sikkert ikke kan bruges, når du går i land og deltager i de guidede ture.

Salgstricks: Andet salg om bord

Det er naturligvis ikke alt, der er gratis på skibet. På de store krydstogtsskibe, kan du købe wellness produkter som eksempelvis massage og skønhedsbehandlinger. Disse skibe sælger også billetter til biografter eller har et kasino, hvor du både kan fordrive noget af tiden og bruge dit kreditkort. Dertil kommer andre aktiviteter og underholdning, som du kun kan nyde mod betaling.

Men du kan naturligvis også bare vælge at bruge noget af tiden i skibes forskellige butikker og barer. Der er nok at tage sig til.

Hele dage på havet

Alexis Papathanassis, Professor i havturisme ved Jade University of Applied Science i Wilhelmshaven, fortæller, at det er normalt at skibene har en eller flere dage på havet. Altså dage, hvor skibene ikke lægger til i en havn. Den iskolde kalkule er, at gæsterne gerne skal kede sig lidt. For så bruger de flere penge på at købe oplevelser og underholdning ombord på skibet.

Dette gælder dog ikke de små skibe, der bruges til flodsejlads. Her er der normalt ikke meget plads til sådanne aktiviteter.

Vores råd er: Læs programmet på forhånd – og hvis der er lagt sådanne dage på havet ind i turen, så tag en god bog med . Eller tænk på forhånd over, hvordan du vil bruge tiden. Og helst uden du samtidig skal bruge betalingskortet alt for meget.

Salgstricks: Opgradering til bedre kahyt

Når du har bestilt en af de billige kahytter, vil du helt sikkert få tilbud om opgradering. Du kan helt sikkert flyttes fra en indvendig kahyt til én på skibes yderside. Du kan med andre ord få en kahyt med ko-øje eller balkon. Naturligvis mod betaling af et opgraderingsgebyr. Denne “service” kommer ofte i løbet af selve bestillingen af rejsen. Men mange gange får deltagerne efterfølgende e-mails med tilbud om opgradering.

Salgstricks: Betalingen spredes over tid.

Du betaler ofte grundbeløbet og bestilte tillægsydelser længe før du stiger om bord på skibet. Så når du meget senere skal begynde ferien, har du glemt, hvor meget du allerede har betalt. Og så sidder pengene lidt mere løst under selve turen.

Salgstricks: Køb din næste rejse

Det er også normalt, at rederierne forsøge at sælge dig den næste ferierejse. Ofte bliver du lokket af den gode stemning om bord kombineret med nogle gode rabatter. Også her gælder det om at tænke rationelt – og tænke sig om.

Drikkepenge

Endelig skal vi huske, at der også kommer en obligatorisk opkrævning af drikkepenge. Jeg har selv oplevet, at drikkepengene er blevet skrevet på regningen, der skal betales inden vi afslutter turen og går fra borde.

Tjek de samlede udgifter.

For ikke at blive overrasket over den samlede pris for krydstogtet vil vi opfordre til, at du dels laver et samlet budget for hele turen, når du går i gang med planlægningen. Når turen er overstået skader det aldrig at lave et regnskab, hvor du lægger alle udgifter sammen. Dette kan dels give dig en indikation af, hvor meget fremtidige krydstogter vil løbe op i. Men det kan også være med til at give dig lidt mere selvindsigt i forbruget på fremtidige ferie: Hvor løst sidder pengene og hvor impulsiv er du.

Under alle omstændigheder, så er et krydstogt en fin oplevelse. Jeg har dels været på en uges flodtur på en mindre båd fra St. Petersborg til Moskva og dels været på en uges tur med et mindre skib langs den Grønlands vestkyst (fra Kangerlussuaq til Uummannaq – retur). Jeg har nydt begge ture – og kan varmt anbefale en sådan ferie på vandet.

Denne artikel er bl.a. baseret på et indlæg i det digitale medie Business Insider

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here