Sådan irriterer andre rejsende dig i lufthavnen.

I en ny undersøgelse fortæller danskerne, hvad der særligt irriterer ved andre rejsende, når de er i lufthavnen. Folk, der springer køen over – eller blokkerer sikkerhedskontrollen ligger i top.

Vi har sikkert alle sammen prøvet af blive forsinket i lufthavnen, når personen foran i check in eller i sikkerhedskontrollen bruger rigtigt megen tid på at blive ekspederet. Men der er også andre ting, vi bliver irriteret over.

Her er rådene til dig.

Mine råd til dig er, at du skal forberede dig hjemmefra for at komme udenom de mange turister. Så kommer du hurtigere igennem lufthavnen (og måske også mulighed for at få lavet lidt arbejde i ro og fred):

  • Husk ørepropper. Støjende børn generer mange.
  • Check in hjemmefra eller i appen, hvis muligt.
  • Brug business check in eller de specielle skranker, som er reserveret til de højeste niveauer i flyselskabernes loyalitetsprogrammer
  • Brug fast track i sikkerheds kontrollen. Køb evt. fast track, hvis du ikke har adgang med din billet eller med din status i flyselskabets loyalitets program.
  • Brug loungen. Du kan evt. købe adgang. Mange lounger har arbejdsområder, kontorer og stillezoner. Dér skulle du kunne arbejde uden at blive forstyrret. SAS loungen i København har f.eks. lukkede kontorer over indgangen. Men også området ud mod paskontrollen plejer at være mere stille.
  • Gå tidligt om bord på flyet (specielt, hvis der er mange turister og børnefamilier med på afgangen). Så får du formentlig bedre plads til din håndbagage.

Undersøgelsen

Forsikringsselskaberne Gjensidige og Gouda har fået analyseinstituttet YouGov til at finde ud af, hvad der irriterer os mest ved andre rejsende i lufthavnen. Det er måske ikke overraskende, at vi bliver sure over, at andre springer over i køen. Men jeg synes at lufthavnene og flyselskaberne er gode til at organisere køerne, så det er vanskeligere at snyde sige foran de andre rejsende.

Et andet stort irritationsmoment er, at andre rejsende blokerer sikkerhedskontrollen. Jeg er med på, at det kan være svært at finde ud af, hvad vi skal have op af tasken. Specielt, hvis man ikke rejser så ofte. Og så kan det tage tid, at finde tingene frem fra håndbagagen.

Hvis man rejser med toiletsager eller elektronik i håndbagagen, bør man pakke dem til sidst, så de ligger lige for, når man ankommer til security. Derudover, kan man med fordel bruge ventetiden i køen på at fjerne løse genstande som bælte, telefon og andet man har i lommerne, og putte i sin taske eller jakkelomme. På den måde er man klar, når det bliver ens tur, og køen kommer til at glide langt bedre” siger Louise Hertzum Andersen, fagchef i Gouda Rejseforsikring.  

Flere danske lufthavne er i gang med at få nye scannere i sikkerhedskontrollen, som vil gøre det lettere at komme igennem. Det har vi tidligere skrevet om i denne artikel.

Detaljerne i undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget blandt 1034 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af YouGov i juni 2025. De fik dette spørgsmål: Hvilken adfærd fra andre rejsende, irriterer dig mest, når du er i en lufthavn? Det var muligt at markere op til tre svar.

Her er resultaterne

  • Folk, der springer over i køen, 43%
  • Folk, der har højlydte telefonsamtaler, 33%
  • Folk, der presser bagfra i køen, 31%
  • Folk, der ikke er forberedte ved sikkerhedskontrollen, 25%
  • Folk, der har højlydte børn, 25%
  • Folk, der er synligt berusede, 23%
  • Folk, der står for tæt ved bagagebåndet, 16%
  • Folk, der blokerer gangarealer, 16%
  • Folk, der står i vejen ved gaten, inden de kan boarde flyet, 10%

Atiklen er baseret på en pressemeddelelse fra Gjensidige

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here