Sådan er United nyeste Premium Economy Class produkt

Premium Economy Class på United Airlines Boeing 787-10 - Foto: Patrick Le Quere / Loungereview.com

Premium Economy bliver mere og mere populært hos flere flyselskaber verden over. Mellemklassen mellem Business Class og Economy Class er blevet taget godt imod af passagererne og flere og flere flyselskaber satser nu på dette produkt. Her kan du se hvordan United Airlines nyeste Premium Economy Class ser ud på deres nye Dreamliner 787-10.

Mens de amerikanske flyselskaber i mange år ikke har satset på en fuldgyldig Premium Economy Class, så ser det nu ud til at flere selskaber har valgt at ændre strategi. Hidtil har der ikke været den store forskel på de amerikanske selskabers Economy Class og deres Premium – udover lidt mere benplads.

Nu har United Airlines dog valgt at satse mere på denne populære mellemklasse, som de kalder New Premium Plus.

Til en pressepræsentation af den nye Polaris Lounge i Los Angeles i sidste uge, så viste selskabet også deres seneste Boeing 787-10 frem, som bl.a. indeholder den nye Premium Economy Class.

Men hvordan er den så?

Vi har fået lov at viderebringe billeder fra arrangementet fra vores gode venner på Loungereview.com, som var inviteret med.

Premium Economy Class på United Airlines Boeing 787-10 – Foto: Patrick Le Quere / Loungereview.com

I forhold til Economy Class på samme fly, så er sæderne bredere, som vi kender det fra europæiske flyselskabers Premium Economy Class. Her er der 2-3-2 sæder i bredden af kabinen – i forhold til 3-3-3 på Economy Class. Noget der giver en helt hæderlig sædebredde og minimerer antallet af midtersæder.

Premium Economy på United Airlines Boeing 787-10 – Foto: Patrick Le Quere / Loungereview.com

Sæderne er også udstyret med både ben- og fodstøtte, som vi kender det fra f.eks. Singapore Airlines. Noget der normalt giver en noget bedre siddekomfort end hos f.eks. SAS, som kun tilbyder den lille fodstøtte.

Premium Economy Class på United Airlines Boeing 787-10 – Foto: Patrick Le Quere / Loungereview.com
Premium Economy på United Airlines Boeing 787-10 – Foto: Patrick Le Quere / Loungereview.com

United var det første amerikanske flyselskab til at tage den større Dreamliner, 787-10, i brug. Samtidig er United også det første flyselskab som har alle typer af Dreamlineren i flåden. De tilbyder nemlig både 787-8, 787-9 og 787-10.

Uniteds 787-10 har plads til i alt 318 passagerer – mod 252 i mellemmodellen 787-9 og 219 i den mindste 787-8

Underholdningssystemet i den nye 787-10 har også fået en opgradering, som bl.a. betyder at de tilbyder “split-screen”, så man f.eks. kan se på både film og flyets kort på samme tid. Systemet har også en “relax mode”, hvor man kan tilpasse afslappende videoer og musik, hvis man ønsker at være mest muligt afslappet under rejsen.

United introducerer først flyet deres længere indenrigsruter i USA, som f.eks. mellem Newark og Los Angeles og Newark og San Fransisco, men her fra starten af 2019 vil 787-10 også blive sat ind på en daglig afgang mellem Newark og Frankfurt samt Tel Aviv og senere i foråret til Barcelona, Paris, Bruxelles og Dublin.

Til slut kan vi også vise dig lidt billeder fra hvordan de to andre klasser på flyet ser ud.

Business Class – eller Polaris, som United kalder det ser sådan ud:

Business Class på United Airlines Boeing 787-10 – Foto: Patrick Le Quere / Loungereview.com
Business Class på United Airlines Boeing 787-10 – Foto: Patrick Le Quere / Loungereview.com
Business Class på United Airlines Boeing 787-10 – Foto: Patrick Le Quere / Loungereview.com
Business Class på United Airlines Boeing 787-10 – Foto: Patrick Le Quere / Loungereview.com

Economy Class ser sådan her ud:

Economy Class på United Airlines Boeing 787-10 – Foto: Patrick Le Quere / Loungereview.com
Economy Class på United Airlines Boeing 787-10 – Foto: Patrick Le Quere / Loungereview.com

Stor tak til Loungereview.com for at udlåne billeder.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here