Sådan beholder jeg mit EuroBonus guldkort

A350. Photo: SAS

En kombination af billeje, køb på Mastercard og bæredygtige rejser kan hjælpe mig med at beholde mit guldkort (eller måske endda sikre mig et diamant kort).

Nu er der gået næsten et halvt år siden SAS skiftede fra Star Alliance til Sky Team. Dengang var en del bekymret for, om de kunne beholde deres status i EuroBonus – og hvordan pointoptjeningen ville blive påvirket. Jeg gav dengang et overblik i denne artikel. Nu har vi fået en del erfaringer, og det er tid til at følge op.

Niveau Point

Du kan efterhånden optjene status på mange måder:

  • Ved at flyve (med SAS og partnerne i Sky Team)
  • På et SAS EuroBonus Premium Mastercard
  • Ved at være Conscious Traveller
  • Ved at leje bil

Det er stadig meget svært af optjene status alene på niveau point, når du flyver på de billige billetter hos SAS eller på økonomi klasse hos partnerne i Sky Team. Med mindre du har så mange flyvninger med SAS, at du optjener status på antallet af flyvninger. Med 45 SAS-flyvninger indenfor optjeningsåret er guldkortet hjemme og har du mindst 90 flyvninger med SAS, så får du diamantkortet. Men det er ikke muligt at optjene status med en kombination af antal flyvninger og niveau point.

Hvis du optjener status ud fra antallet af niveau point, så er det fint, at du kan optjene point på andre måder end at flyve.

Jeg lejer bil, bruger mit Mastercard og lader også firmaet betale for biletter med biofuel. Mine forventninger det følgende år er, at jeg optjener godt 20.000 niveau point på denne måde:

  • 9.000 – 12.000 niveaupoint på mit mastercard (med et månedligt forbrug på 20 – 25.000 kroner)
  • 5.000 niveaupoint ved at være Conscious Traveler
  • 9.000 niveau point ved at leje bil hos Avis 10 – 12 gange om året.

Med andre ord, vil jeg hente et halvt guldkort (eller et kvart diamantkort) på mit MasterCard, billeje og ved at rejse bæredygtigt.

Der skal stadig flyves

Jeg har naturligvis nogle indenrigsrejser i Danmark på mit klippekort. Og også nogle arbejds- og ferierejser.

Tager jeg en returrejse fra Aarhus til Tallinn på Plus Bio (via København og Stockholm) kan jeg hente 8.800 basispoint for bare 5.687 kroner (og hvis det er en rejse for virksomheden slipper jeg 52 kroner billigere, da den er med i virksomhedsprogrammet “SAS for work”). Med dette eksempel vil jeg blot understrege, at du ikke skal supplere de 20.000 niveau point med mange rejser på de dyre Plus billetter indenfor Europa, før du har høj status. g

Det store spørgsmål er naturligvis, hvad de optjente point og status skal bruges til. Jeg har tidligere skrevet om, hvad jeg får ud af et sølv, guld- og diamant kort i denne artikel.

Min hovedkonklusion er: Hvis du rejser i Europa på plus-billetter, så giver billetten allerede mulighed for at tage mere bagage med samt adgang til fast track, lounge og drikkevarer på flyet. Dermed får du ikke meget ud af disse statusfordele. Men det kan være fint med pladsgaranti for guld- og diamant medlemmer. Og på ferierejser med familien i på “go-billetter”, er fordelene faktisk noget værd.

Dertil kommer de ekstra bonuspoint, som jeg optjener. Returbilletten til Tallin, som jeg før skrev om, vil give 15.400 bonuspoint til medlemmer med et diamant kort. Så med bare 4 sådanne rejser har jeg point nok til en bonus returbillet på Business til USA (da jeg har det højeste Fly Premium niveau på mit MasterCard).

Endelig har jeg flere gange brugt diamantkortets mulighed for at rejse på en anden afgang samme dag. Denne fordel er jeg blevet mere og mere glad for. Specielt, når jeg rejser på billige billetter eller på bonus billetter, der ellers ikke kan ændres.

Konklusion

Der er efterhånden flere måder, som medlemmer af EuroBonus kan bruge til at optjene niveau point. Ud over flyrejser med SAS og partnerne i Sky Team, kan du også få niveau point på dit SAS EuroBonus MasterCard, billeje og ved at gøre dig fortjent til at være en Conscious Traveler. Det blive spændende at se, om det nye samarbejde med Scandic Hotels (Friends with benefits) også vil give os mulighed for at optjene niveau point.

Under alle omstændigheder så vil mange EuroBonus medlemmer uden tvivl kunne løfte status og optjene endnu flere point ved at bruge de mange muligheder.

2 KOMMENTARER

  1. Hej
    Du snakker kun om point, muligheden er også at opnå EBG/EBD ved antal af rejser. Jeg ved dog ikke om flyvninger med andre skyteam selskaber er tællende. Jeg har 200+ med Sas hver år, dog som oftes på billige billetter bag i flyveren. Mvh.

  2. Hej Ulrik,
    Du har helt ret i, at man også kan opnå status på antal flyvninger. 10 flyvninger giver et sølvkort, 45 flyvninger giver et guldkort og med 90 flyvninger er diamantkortet hjemme. Så vidt jeg ved, er det kun flyvninger med SAS, som tæller med. Du får helt sikkert meget ud af et diamantkort på dine mange flyvninger.
    Mange tak for lige at gøre opmærksom på den finte. Det er desværre ikke muligt at optjene status på en kombination af flyvninger og point. Men på baggrund af din besked, vil jeg i løbet af eftermiddagen opdatere artiklen

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here