Så er der sat dato på flytningen af lufthavn i Istanbul

Det har længe været planlagt, at Istanbul skal have en ny og mere moderne hovedlufthavn. Nu er der sat dato på hvornår flytningen fra den gamle Atatürk lufthavn til den nye Istanbul Airport sker.

Det endelige skifte mellem den gamle Atatürk Airport og den nye Istanbul Airport vil ske fra fredag d. 5. april kl. 03.00. Det er planen at hele dette komplicerede skifte skal tage 45 timer og være afsluttet d. 6. april 2019 kl. 23.59.

I forbindelse med flytningen, så vil begge lufthavne være lukkede for passagertrafik mellem kl. 02.00 og kl. 14.00 d. 6. april 2019.

2018-12-20-0006

Turkish Airlines bestyrelsesforman, M Ilker Ayci siger:

“Dette er det største flytning i luftfartens historie. Den kombinerede omfang af udstyr vi skal flytte svarer til omfanget af 33 fodboldbaner.”

Sidste flyvning fra Atatürk Airport

Den flyvning, som kommer til at markere lukningen af den gamle Atatürk Airport bliver Turkish Airlines flyvning fra Istanbul til Singapore. Første flyvning fra den nye Istanbul Airport vil blive en flyvning til Ankara, som afgår d. 6. april 2019 kl. 14.00

Store mængder fragt skal flyttes

Under den store flytning mellem to de lufthavne, så skal der flyttes udstyr på i alt 47.300 tons. Alt fra traktorer til at flytte flyene med til mere sensitivt udstyr. Over 10.000 stykker udstyr skal flyttes, hvilket svarer til cirka 5.000 lastbiler. Hvis man sammenregner antallet af kilometer disse lastbiler skal køre totalt under flytningen, så er det i omegnen af 400.000 kilometer – hvilket svarer til 10 gange rundt om jorden. Så det er altså en enormt omfangsrig flytning der skal foregå.

Ændring af lufthavnskode

Indtil nu, så har den nye lufthavn haft koden ISL, mens den gamle Atatürk Lufthavn har heddet IST. Efter flytningen, så vil den nye lufthavn overtage den gamle kode og fremover hedde IST. Samtidigt, så vil den gamle Atatürk lufthavn overtage den nye kode ISL. Atatürk vil fremover blive benytte til fragt og VIP flyvninger.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here