Så åbner SAS snart Fast Track og enkelte lounger

Som vi for nyligt kunne afsløre, så nærmer SAS sig en genåbning af deres lounger på hovedbaserne i København, Oslo og Stockholm. Men nu er der yderligere gode nyheder til de rejsende. Inden længe vil SAS nemlig også genåbne nogle af Fast Track sikkerhedskontrollerne.

Allerede 1. september vil SAS genåbne Fast Track i sikkerhedskontrollerne i Göteborg og Stockholm. De rejsende fra København må vente lidt længere da SAS først forventer at genåbne her i midten af september. Der er p.t. ingen meldinger om genåbningen af Fast Track i Oslo.

SAS genåbner enkelte lounger

Også når det kommer til genåbningen af SAS Loungerne, så bliver det i første omgang svenskerne, som får adgang.

Her har SAS valgt at genåbne Guld-loungen i Stockholm fra 1. september 2020, mens Guld-loungen i København og indenrigsloungen i Oslo åbner fra 5. september 2020.

Alle øvrige lounger vil forblive lukkede indtil videre.

De genåbnede lounger vil tilbyde adgang for alle som rejser på SAS Business, SAS Plus, Star Alliance Business Class, EuroBonus Gold, EuroBonus Diamond og Star Alliance Gold medlemmer.

Oplevelsen i loungen vil også blive anderledes end tidligere. Udvalget af mad vil være begrænset og vil være en kombination af pre-pakket og buffet mad.

Der vil desuden ikke blive serveret alkohol i loungerne.

Samtidigt vil rengøringsprocedurer blive optimeret og der vil være fokus på at passagerer og personale kan holde afstand til andre i loungen.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here