Ryanair lukker deres hjemmeside i 12 timer

Ryanair

Ryanair opdaterer deres hjemmeside og lukker ned for check-in, bestilling, ændringer m.v. i 12 timer. Skal du rejse med Ryanair onsdag eller torsdag, så vær opmærksom.

Som følge af en opdatering af reservationssystemet vil nedenstående tjenester på www.ryanair.com ikke være tilgængelige fra onsdag d. 7. november kl. 18.00 til torsdag 8. november kl. 06.00:

– Online Check-in
– Bestilling af flybilletter
– Flyændringer
– Se eksisterende reservationer

Skal du flyve med Ryanair onsdag aften eller torsdag, så anbefaler vi at du allerede nu checker ind til din flyvning. I ovennævnte periode vil det nemlig ikke være muligt at gøre online. Ryanair melder ikke noget om at de vil se bort fra de normale høje gebyrer for at checke ind i lufthavnen i ovennævnte periode, så vi må gå ud fra at du stadig skal betale for check-in i lufthavnen, hvis du ikke har gjort det online.

Skal du rejse med flyselskabet i denne periode og ikke allerede har bestilt din billet, så bør du også gøre det inden hjemmesiden lukker ned. Det vil nemlig ikke være muligt at bestille nye flybilletter i denne periode. Det samme gælder, hvis du skal ændre en flybillet.

Ryanair anbefaler også at man i den nævnte periode møder op i lufthavnen i god tid, hvis man skal aflevere kufferter. Bagageskrankerne åbner to timer før afgang og lukker – uden undtagelse – 40 minutter før den planlagte afgangstid.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here