Retten til armlænet

Tre sæder og fire armlæn. Det er et klassisk set-up ombord på flyet. Men hvad er egentlig den rigtige måde at fordele armpladsen på? Det har det finske flyselskab Finnair undersøgt danskernes holdning til.

Jeg kan forstå, at andre kan have problemer med at dele armlænet i flyet med sidemanden. Det problem har jeg sjældent haft. Når jeg rejser på ferie med kæresten, så kan vi sagtens finde ud af at dele armlænet mellem os. Og når jeg er på forretningsrejser, så forsøger jeg altid at undgå midtersædet. Men sommetider får jeg en nitter: Og må sidde mellem to medrejsende på det fyldte fly. Da jeg kun rejser indenfor Europa, lukker jeg øjnene og forsøger at sove. Og så er det problem løst.

Finnair har spurgt

Det finske flyselskab Finnair foretaget en undersøgelse af vaner og adfærd i lufthavnen og ombord på flyet. Et af de spørgsmål, som undersøgelsen dykker ned i, er, hvem der har ret til armlænet ombord på flyet. Et spørgsmål, hvor der angiveligt er mange og stærke holdninger til. Men nu har Finnair altså et kvalificeret bud på, hvordan de fleste mener, man bør fordele armpladsen mellem sig.

Enighed i Norden

Danskernes svar bærer præg af dilemmaet i spørgsmålet. Svarene viser, at det rigtigt nok er et spørgsmål, hvor holdningerne er forskellige. En tredjedel er nemlig ikke sikre på, hvordan pladsen skal fordeles. 31 procent af de adspurgte danskere mener, at passagerne må dele om armlænet imellem dem. 20 procent mener, at forhandling med sidemanden er vejen frem.

Usikkerhed om spørgsmålet, deling og forhandling. Det er et billede, som er ens på tværs af Danmark, Finland, Sverige og Norge, hvor undersøgelsen er blevet foretaget. Så havner man i midten, må man enten dele de to armlæn eller finde de gode forhandlingsevner frem. Måske med visse undtagelser.

De unge viser hensyn til personen i midten

Nogle foretrækker vinduespladsen, andre den ved midtergangen. Men det er nok de færreste, der higer efter pladsen i midten. Især undersøgelsens yngste gruppe, 18-29 år, fatter sympati for personen i midten. Her mener 21 procent, at personen i midten har ret til to armlæn, mens personerne ved midtergangen og vinduet må nøjes med ét hver.

Det er en holdning, der bliver delt af de 18-29-årige i Norge og Sverige, hvor undersøgelsen også blev foretaget, og som er særligt udbredt i Norge hvor 34 procent af alle de adspurgte har svaret, at personen i midten bør få to armlæn.

Diskussionen om armlænet er en gammel traver, og det er interessant at se, hvordan forskellige aldersgrupper har deres egne meninger om, hvem der har førsteret. For dem, der ønsker at undgå armlænsforhandlinger med deres medpassagerer, er det muligt at reservere en vindues- eller gangplads, når man booker sin flyrejse med os,” siger Robert Lönnblad, Markedsdirektør for Europa hos Finnair.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here