Her rejser danskerne hen i efterårsferien

Til trods for en smuk og mild start på efteråret har danskerne hamstret efterårsrejser som sjældent set tidligere. Hos Apollo har man oplevet stor forespørgsel på rejser i uge 42, og det ser ud til, at det bliver stopfyldte fly, der letter fra Danmark omkring efterårsferien. Chartergæsterne rejser til Kreta og Mallorca, mens Apollos storbyrejsende vender næsen mod London eller Rom.

Det ser ud til, at det er godt fyldte fly, der rejser ud i verden fra Danmark i og omkring uge 42.

Apollo har allerede solgt størstedelen af rejserne på hylden for efterårsferien og melder også om stor salgsaktivitet i de fleksible rejser, som primært går til alverdens storbyer.

Endnu engang er det charter-darlingen Kreta, der har lokket mange danskere i årets efterårsferie. Men også Mallorca og Fuerteventura er populære destinationer til årets (måske) sidste D-vitamin indsprøjtning.

”Det bliver fyldte fly, vi sender sydpå i efterårsferien. For på charterfronten kan vi faktisk næsten melde udsolgt fra samtlige danske lufthavne. Der er få pladser her og der, men dem forventer vi, der bliver lagt billet ind på meget snart,” fortæller Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

Storbyklassikerne lokker – stadig
På listen over storbydestinationer, som Apollo sender mange gæster til i uge 42, ligger evigt populære London helt i top.

Men også Rom, Barcelona og New York tiltrækker mange af de danskere, som rejser på fleksible rejse med Apollo i efterårsferien.

Populære destinationer i efterårsferien (uge 42):

Top 5: Charterdestinationer hos Apollo
1) Kreta
2) Mallorca
3) Fuerteventura
4) Gran Canaria
5) Tenerife

Top 5: Storbydestinationer hos Apollo
1) London
2) Rom
3) Barcelona
4) New York
5) Prag

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here