De fleste flyselskaber er optaget af at beholde sine mest loyale kunder når rejseaktiviteten kommer igang efter pandemien. Nu vil statusmedlemmer i Qatar Airways bonusprogram, Privilege Club, få forlænget deres status i hele 2021.
Alle medlemmer i Privilege Club, som har Silver, Gold eller Platinum status og som har status der udløber i 2021 vil nu få forlænget statusperiode til 31. december 2021.
“I Qatar Airways gør vi alt der står i vores magt for at være et flyselskab du kan stole på. Vi har fløjet under hele pandemien og vi opererer nu det største netværk af flyselskaber baseret i Mellemøsten – takket være fleksibiliteten i vores flåde af Boeing 787 og Airbus A350 fly. Vi tilbyder også de højeste standarder for sikkerhed ombord og Hamad International Airport i Doha” siger Thierry Antinori, Qatar Airways Chief Commercial Officer.
“Vores Privilege CLub medlemmer er meget vigtige for os og vi vil vise at vi fortsat er der for dem. Vi har forståelse for at flere af vores medlemmer behøver længere tid for at planlægge og booke deres fremtidige rejser. Det er grunden til at vi nu offentliggør vores seneste forlængelse af status, som et af mange tiltag Privilege CLub har lavet i løbet af det seneste år for at værdsætte loyaliteten hos vores værdifulde medlemmer” fortsætter han.
Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder
Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.