Qatar Airways chef kritiserer myndigheder for at lukke ned for luftfarten

Mens myndigheder i det meste af verden indfører rejserestriktioner for at forhindre spedning af Covid-19-virus og flyselskaberne lukker ned for operationerne, så flyver Qatar Airways videre på mange destinationer. Flyselskabets chef kritiserer myndighederne for at lukke luftfarten ned.

Qatar Airways chef, Akbar Al Baker, er kendt for at komme med ganske kontroversielle udtalelser om både luftfartsbranchen og myndigheder rundt om i verden. Men nu går han til et noget uventet angreb på myndigheder over hele verden, som han ikke mener forstår hvor stor en indvirkning rejserestriktionerne har på flyselskaberne.

I et interview med Bloomberg for et par uger siden sagde han, at han ikke mente der var videnskabelig bevis for at folk smittede under inkubationsperioden, som mange eksperter mener kan vare op til to uger. Han gik endda så lang og sagde at han mente det blot var en “fear factor”.

“Du blokerer ikke luftfarten blot fordi der er noget i luften, som der ikke er videnskabelig bevis for” sagde han i interviewet.

Det skal dog understreges, at dette interview er lavet for to uger siden og at der er kommet endnu flere rejserestriktioner i verden siden da.

Qatar Airways har også siden skåret en del af deres afgange væk fra ruteplanerne, men flyver dog stadig hvor det er muligt, mens mange andre flyselskaber har suspenderet deres ruter.

Se interviewet ovenfor.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here