Qatar Airways bestiller 100 nye fly fra Boeing

Det er nok ikke særligt ofte at den amerikanske flyproducent Boeing modtager en bestilling på 100 nye fly fra et enkelt flyselskab. Men det skete i går da en aftale blev indgået mellem Qatar Airways og Boeing om sådan en leverance.

Det er Seattle Times som i går refererer til en pressekonference, som selskaberne afholdt på Four Seasons hotel i Washington DC i går, fredag hvor aftalen blev offentliggjort.

At selskabet bestiller 30 Boeing 787-9 Dreamliner fly og 10 Boeing 777-300ER fly var forsåvidt ikke så overraskende for os. Men at selskabet også bestiller hele 60 Boeing 737 MAX 8 kom mere som en overraskelse, selv om det bare er en intentionssaftale.

Akbar Al Baker, topchef i Qatar Airways udtrykte tidligere på året utilfredshed med Airbus’ forsinkelse af deres nye Airbus A320 NEO-produktion p.g.a. at motorproducenten Pratt & Whitney ikke klarede at levere motorer nok. Så måske det er derfor at denne ordre nu gik til Boeing?

Det bliver naturligvis bare spekulationer. Historien siger heller ikke noget om hvilke ruter Qatar Airways vil sætte disse Boeing 737 MAX 8 fly ind på. Men de gør måske som flere andre flyselskager går med tanker om i disse dage; starter langruter til destinationer som ikke har behov for et fly som tager 3-400 personer? Hvad planerne er – vil tiden vise.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here