Qatar Airways afslører ny og forbedret Economy Class

Foto: Qatar Airways

Det er ikke første gang at Qatar Airways benytter den store ITB rejsemesse i Berlin til at komme med store afsløringer. Nu fortæller det prisvindende flyselskab, at de også i år har tænkt sig at komme med en spændende produktnyhed.

I 2017 afslørede Qatar Airways deres nye Business Class – også kaldet QSuites – som uden tvivl har sat en ny standard for Business Class. QSuites produktet ligger sig kvalitetsmæssigt mellem Business Class og First Class, som vi kender det fra de fleste flyselskaber.

Qatar Airways afslørede deres QSuites på ITB i 2017. Foto: Qatar Airways

Men også i år kan vi forvente spændende nyt fra Qatar Airways når ITB rejsemessen går igang imorgen.

Denne gang fortæller selskabets kontroversielle chef, Akbar Al Baker, at de vil vise omverdenen deres nye og forbedrede Economy Class, som kan forventes at blive installeret på flyene i fremtiden.

Det vil ske på en pressekonference på flyselskabets stand på messen – onsdag kl. 12.00. På denne pressekonference vil de også komme nærmere ind på selskabets planer for 2019.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here