Qatar Airways afslører ny og eksklusiv Business Class kabine: QSuites

Qatar Airways har længe teaset for at de snart vil komme med en ny og revolutionerende Business Class kabine. Den har de netop afsløret på den tyske rejsemesse ITB. Se hvad du kan forvente dig i fremtiden fra Qatar Airways nye Business Class samt se alle billederne her.

Det er to år siden, at Qatar Airways kontroversielle chef, Akbar Al Baker, afslørede for bl.a. undertegnede i Doha, at han havde planer om at lave en ny Business Class, som langt hen ad vejen ville gøre First Class unødvendig. Den gang handlede pressemødet mest om introductionen af deres nye Airbus A350-fly.

Dengang i Doha snakkede han om dobbeltsenge og suite-agtige kabiner.

Og når Akbar Al Baker beslutter sig for noget, så bliver det sådan.

den seneste tid har Qatar Airways teaset at de ville offentliggøre den nye kabine på den tyske rejsemesse ITB – og også her holdt de ord.

Qatar Airways CEO, Akbar Al Baker på pressekonference i Berlin.
Qatar Airways CEO, Akbar Al Baker på pressekonference i Berlin.

Qatar Airways chef, Akbar Al Baker, har nemlig netop afholdt en pressekonference i Berlin, hvor han kunne afsløre detaljerne om den nye Business Class kabine.

Den den har både dobbeltsenge og noget der mindre om suite – præcist som han planlagde for over to år siden.

Det nye sæde er patenteret af Qatar Airways og planen er at det skal revolutionere Business Class oplevelsen.

Akbar Al Baker sagde på pressemødet, at dette sæde vil være bedre end noget andet sæde på markedet.

“QSuite” som de kalder produktet har en lille dør, som kan lukkes og man kan få optimal privatliv. Desuden tilbydes også dobbeltsenge og familiesuiter.

Dobbeltsuiten vil iflg. Qatar Airways give en privatflyfølelse, hvor op til fire personer kan sidde sammen i et aflukket rum.

Også underholdningssystemet vil blive opgraderet med ny brugerflade og flere film.

Første fly bliver de nye Boeing 777 efterfulgt af Airbus A350-1000 flyene. Første afgang vil blive til juni på ruten til London – herefter følger ruterne til Paris og New York JFK.

På Boeing 777 vil der være 42 sæder og i Airbus A350-900 vil der være 36 sæder. Dermed vil de nye sæder altså ikke optage mere plads end tidligere sæder.

Ved udgangen af næste år forventes alle fly at være opgraderede. Dog vil det være en anden type sæde på deres Dreamliner 787. Dette fly er smallerede og derfor er der ikke plads. Dette gælder også på Airbus A380, som også får et nyt sæde.

Sæderne på Boeing 787 og Airbus A380 vil blive udstyret med sæder, som minder om disse og man vil have mulighed for mere privatliv end i dag.

Qatar Airways vil stadig tilbyde First Class på Airbus A380-fly.

Flyselskabet arbejder også på et nyt sæde til economy class, men vil endnu ikke afsløre noget om dette. Dog siger Qatar chefen, at de ikke har nogen planer om indføre Premium Economy.

Her kan du se billederne fra den nye kabine:

Skærmbillede 2017-03-08 kl. 12.21.43Skærmbillede 2017-03-08 kl. 12.21.50Skærmbillede 2017-03-08 kl. 12.22.05Skærmbillede 2017-03-08 kl. 12.21.5817202740_1486767904675458_8534117663227183220_n

Hvad synes du? Er denne Business Class kabine revolutionerende?

Deltag i debatten i vores forum

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here