Qatar Airways ændrer ombookingsvilkår – stadig attraktivt

Qatar Airways var launchkunde for Airbus A350. De fik første fly leveret i januar 2015. Her et billede fra festlighederne i Doha. Foto: Flemming Poulsen

For nyligt kunne vi fortælle om, at Qatar Airways havde indført nye regler for ombooking af flybilletter, hvis du skulle have lyst til at ændre planer efter du havde bestilt. Nu er flyselskabet kommet med ændringer til disse regler, men bare rolig. De er stadig blandt de bedste i branchen.

I sidste uge ændrede Qatar Airways sine regler for ombooking og satte en helt ny standard blandt flyselskaberne når de gælder om at give passagererne gode vilkår for at ændre rejser i fremtiden.

Men noget tyder på at reglerne har været så lukrative at nogle passagerer har udnyttet dem til at få billigere flybilletter end har været hensigten fra flyselskabets side.

Derfor har Qatar Airways nu kommet med justeringer til disse regler.

En af de meget interessante detaljer i reglerne var at du frit kunne ændre destination til en anden Qatar Airways-destination indenfor en radius af 5.000 mil fra din oprindelige. Det har åbnet op for at man kan bestille en billig flybilletter fra en destination, men egentligt ikke havde tænkt sig at rejse til og så efterfølgende ændre rejsen til en dyrere destination.

Med de reviderede regler ligger Qatar Airways sig stadig helt i front når det gælder om at tilbyde kunderne fleksibilitet og tryghed ved booking af flybilletter. Men der er enkelte ændringer:

  • Fremover kan du kun – frivilligt – ændre din destination 14 dage efter du har lavet din booking. Du kan altså ikke lave en booking og så umiddelbart efter ændre den.
  • Ombooking kan kun ske til samme bookingklasse, som du oprindeligt har booket. Tidligere kunne man ombooke til meget dyrere bookingklasser.
  • Såkaldet Fifth Freedom flyvninger kan ikke ombookes.

Der er ingen tvivl om at disse ændringer kommer fordi kunder har udnyttet Qatar Airways lukrative ombookingsregler til at få langt billigere flybilletter end hensigten har været. Med de nye ændringer er Qatar Airways stadig et af de flyselskaber med de absolut bedste regler for ombooking af flybilletter i forbindelse med Corona-krisen.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here