Prisskrig på flybilletter til USA

Priskrigen på flybilletter til USA har aldrig været hårdere end nu. Lufthansa kører med startpriser fra Skandinavien for omkring kr. 2.000,-, Norwegian lige under k. 2.000,-, SAS har ligeledes indført disse light-billetter og har priser ned til kr. 2.500,-. Men nu melder et af lavprisselskaberne sig på banen med endnu lavere startpriser.

Det er det islandske lavprisselskab WOW, som nu melder sig på banen med startpriser helt nede på kr. 699,- pr. vej til otte af selskabets destinationer i USA og Canada. Det betyder, at danskerne kan sikre sig en ferie med fly fra Kastrup til Boston, Pittsburgh, Chicago, Washington D.C., New York eller San Francisco i USA og Montreal eller Toronto i Canada for kun 699 kr.

Prispresser på oversøiske billetter

Det er ikke første gang, at WOW air udfordrer de større spillere på det transatlantiske marked – og selskabet fortsætter strategien i det nye år.

– WOW air har flere gange i 2017 annonceret markante prishug på vores oversøiske flyvninger – og vi fortsætter 2018 i den gode gænge, så endnu flere danskere får mulighed for at få feriedrømmene opfyldt med billige flybilletter. Vi vil være det smilende, omkostningsbevidste alternativ, når danskerne skal over Atlanten, og vi har presset prisen helt ned på 200 kr. for selve luftfarten (plus skatter og afgifter, red). Med den obligatoriske lufthavnsskat ender den samlede pris for en enkeltbillet på 699 kr. – en af de mest konkurrencedygtige priser i branchen lige nu, siger Skuli Mogensen, stifter og ejer af WOW air.

Rejsen inkluderer en stopover i Keflavik lufthavn.

Vær dog opmærksom på den samlede billetpris når du sammenligner priser fra de forskellige flyselskaber. Der kan komme store gebyrer oven i startpriserne. Bagage er normalt ikke inkluderet, men hos f.eks. WOW, så skal du også betale for at medbringe den normale håndbagage, som eller er inkluderet hos de fleste andre flyselskaber.

Så startpriserne kan lyde lave, men når du har tilføjet alle gebyrer, så er det sjældent prisen du ender med at betale. Det er de færreste som rejser til USA med en lille håndbagage på nogle få kilo, som kan være under stolen foran dig.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here