Påskerabat i Tax Free

Taxfree i Billund Airport. Foto: Billund Lufthavn

Det er lige nu muligt at hente ekstra rabatter i lufthavnenes tax free butikker. Og studerende kan få rabat i Aarhus Airport.

Lufthavnene i København og Billund er i gavehumør. De giver lige nu rabat til rejsende. Også dem, der rejser senere. Men der er forskellige betingelser: Københavns Lufthavn giver kun rabat på online køb. I Billund er der kun rabat på nogle produkter.

Københavns Lufthavn

Du får 10% rabat i TAX FREE, når du bestiller online mellem den 10. og 20. april 2025. Når du bestiller med Click & Collect, kan du hente dine varer i TAX FREE-butikken på rejsedagen. Hvis du først skal rejse senere, så kan du benytte dig af tilbuddet op til 6 måneder før. Du skal bare have en gyldig flybillet.

Det er også muligt at få bestillingen leveret til døren allerede nu med Home Delivery. Kravene er, at du har en gyldig flybillet, er mindst 18 år gammel og har en gyldig leverings adresse i Danmark. Du skal bestille her.

Billund Lufthavn

Der er happy week i Billund Lufthavn til og med 16. april. Her får du 20% på parfume, kosmetik og hudpleje. Der er 30% rabat på Lego.

Du får rabatten både når du handler i den fysiske taxfree butik, og når du handler online. Hvis du handler online, så er det også muligt at bestille nu og hente varerne senere. Du kan læse mere om “Shop and Collect” her. Det er et krav, at du har et flynummer, hvilket vil sige, du skal have en billet.

Varerne skal bestilles senest 16. april 2025 kl. 23.59.

Aarhus Lufthavn

Studerende kan få 10% rabat i Aarhus Lufthavns taxfree butik, når de viser et gyldigt studiekort. Der gives ikke rabat på i forvejen nedsatte varer, håndkøbsmedicin, magasiner/blade, tobak og spiritus.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here