OneWorld byder flere partnere velkommen indenfor

Fiji Airways præsenteres som første OneWorld Connect partner. Foto: OneWorld

OneWorld Alliancen har i dag offentliggjort, at de nu åbner en ny platform hvor flere flyselskaber kan indgå samarbejde med alliancen og tilbyde passagererne fordele. OneWorld Connects første partner er Fiji Airways, men flere partnere forventes at blive tilføjet inden længe.

OneWorld Connect hedder det nye initiativ fra den 20 år gamle OneWorld Alliance.

Partnere i det nye program vil ikke være fuldgyldige medlemmer i OneWorld, men vil kunne tilbyde enkelte fordele til statusmedlemmer i alliance.

Nogle af disse fordele kan være:

  • Gennemgående check-in af passagerer og bagage mellem flyselskabet og OneWorld-selskaber.
  • Mulighed for at optjene og bruge bonuspoint og endda optjene statuspoint for visse flyvninger.
  • Adgang til udvalgte lounger
  • Adgang til Priority Check-in
  • Priority Boarding

Derudover vil OneWorld Connect partnere gøre deres flyvninger tilgængelige i forbindelse med OneWorlds “round-the-world”-billetter.

Første OneWorld Connect medlem bliver Fiji Airways. Der er dog ikke offentliggjort nogen dato for hvornår samarbejdet træder i kraft.

For at blive OneWorld Connect partner, så skal man have mindst tre af de eksisterende OneWorld-medlemmer til at godkende en og have samarbejde med disse.

Iflg. OneWorld, så arbejdes der p.t. på at tiltrække endnu flere flyselskaber som partnere i OneWorld Connect.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here