Ombord hos Emirates går du ikke glip af EM

Foto: Emirates

Selv om man sidder i 12 kilometers højde, behøver man ikke at gå glip af livesport. Hele den store sportssommer er nemlig tilgængeligt live på Emirates’ flyvninger.

 Skal man flyve på ferie hen over sommeren, behøver man ikke længere frygte at gå glip af Danmarks herrelandshold i fodbold spille en vigtig EM-kamp. Eller at man ikke får set et af de forhåbentligt mange store, danske OL-øjeblikke i Tokyo.

Flyselskabet Emirates har annonceret, at man på deres flyruter kan se alle livekampe ved EM i fodbold og en række af det bedste fra De Olympiske Lege i Tokyo.

Derudover byder den store sportssommer i 12 kilometers højde også på både NBA-finaler og PGA Tour til Wimbledon og MotoGP, som Emirates-rejsende også vil have til rådighed. 

Livesport er en del af Emirates’ underholdningsplatform ice hvor kanalerne Sport 24 og Sport 24 Extra viser livesport fra verdens største sportsbegivenheder. 

I forvejen viser Emirates allerede live sportsbegivenheder som UEFA Champions League, Premier League, NFL, NBA, NHL, Tennis Grand Slams, Golf Majors, Ryder Cup, NRL og andet. Samlet set viser Sport24 dagligt over 16 timers live sport, mens Sport24 Extra tilbyder yderligere 150 timers sport hver måned. 

Emirates har løbende opdateret og investeret i ice, og der tilføjes omkring 100 nye film hver måned, og eksklusivt tv-indhold som blandt andet HBO-serierne The Undoing, I Know This Much Is True og Betty.

Så selv, hvis ikke man er den store sportsentusiast, så er der også masser af anden underholdning på rejsen. Indholdet er tilgængeligt på alle Emirates’ fly. Der er over 4.500 film-, sport- og underholdningskanaler på ice – heraf 130 forskellige til børn.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here