Officielt: Amerikansk flyselskab introducerer første ruter til Europa

Foto: JetBlue

Nu er det officielt. Det amerikanske lavprisselskab, JetBlue, vil åbne sine to første transatlantiske ruter.

Vi har tidligere skrevet om at vi forventede at JetBlue ville åbne to nye ruter fra hhv. Boston og New York til London. Nu er disse to ruter endeligt blevet bekræftet af flyselskabet. Det vides dog endnu ikke hvilken London-lufthavn JetBlue vil benytte.

JetBlue har valgt at konvertere 13 fly af deres ordre på Airbus A321-fly til A321LR (long range) fly. Det giver dermed selskabet mulighed for at flyve på nogle af de transatlantiske ruter fra den amerikanske østkyst.

Begge ruter – fra Boston og New York til London – er populære Business Class ruter og priserne kan ofte være meget høje her. Det forventer JetBlue at lave om på, som de siger.

Naturligvis vil JetBlue også sørge for at få så høj en pris for deres billetter som muligt, men det er ingen tvivl om at der er plads til at både sænke priserne og tjene penge på disse ruter.

Læs også: SAS udvider flåden med Airbus A321LR

Planlægger i god tid

Mens vi stadig ikke ved hvilke ruter SAS vil benytte de Airbus A321LR-fly de får leveret næste forår på, så planlægger JetBlue i anderledes god tid. De to nye ruter fra Boston og New York vil nemlig først starte op i 2021.

Populær på amerikanske indenrigsruter

JetBlue har længe leveret et populært produkt på de amerikanske indenrigsruter samt på udvalgte ruter til Caribien m.v. Men de har hidtil valgt ikke at satse på transatlantiske ruter. På de lange indenrigsruter i USA – på tværs af det store land – så har JetBlue tilbudt deres såkaldte Mint-klasse, som er deres Business Class.

Her har passagererne fået tilbudt et produkt, som er langt bedre end hvad konkurrenterne normalt leverer. Introduktionen af Mint – med flade senge – har også tvunget de øvrige selskaber til at tage konkurrencen op og tilbyde tilsvarende produkterne på flere ruter.

Mint på ruterne til London

På A321LR vil JetBlue også tilbyde deres populære Mint-klasse. Mint-klassen er bygget på et Vantage sæde fra Thompson Aero og tilbyder en såkaldt “butterfly” konfiguration, hvor der er et mix af 4 og 2 sæder i bredden. Det giver gode muligheder for enten at vælge to sæder sammen, hvis man rejser med en partner – eller en af de populære “tron-sæder”, hvor man får en lille suite, hvis man rejser alene. Det er ligeledes Thompson Aero, som har leveret Business Class stolene på SAS langrutefly – det er dog af modellen Vantage XL.

Hver anden række har 4 sæder i bredden. Foto: JetBlue
Hver anden række har to sæder i bredden. Foto: JetBlue

Der spekuleres dog i at JetBlue vil udvikle et nyt Mint-sæde til brug på deres transatlantiske ruter. For selvom det nuværende sæde er populært, så har det også nogle år på bagen og på business-ruter er det ikke helt optimalt, at sidde tæt på sidemanden, hvis man ikke kender vedkommende.

Læs også: Hvilke Business Class sæder vil SAS vælge på deres A321LR

I dag er passagererne vant til mere privatliv ombord på Business Class og forventer direkte adgang til midtergangen fra alle sæder.

Derfor vil det også være oplagt, at JetBlue kigger på at introducere det nye sæde fra Vantage-klassen, nemlig Vantage Solo, som Thompson Aero har udviklet.

Vantage Solo sædet, som snart introduceres fra Thompson Aero. Screenshot: Thompson Aero
Vantage Solo. Screenshot: Thompson Aero

Med Vantage Solo sædet, så vil alle passagerer få direkte adgang til midtergangen da sæderne er placeret i en såkaldt Heeringbone konfiguration. I forhold til de fleste andre heeringbone-opsætninger, så sidder man dog her med ryggen mod vinduet og fødderne mod midtergangen.

Læs også: Hvilke nye SAS langruter kan vi forvente med Airbus A321LR

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here