Ølsmagning i 10 kilometers højde

Foto: Theis Mortensen

SAS har længe arbejdet tæt sammen med bryggeriet Mikkeller. Bl.a. omkring specialfremstillede øl, som kun kan nydes ombord på SAS-fly. Som en del af dette samarbejde, så blev der i sidste uge også budt på surprise ølsmagning i 10 kilometer højde.

De rejsende på SK927 – som flyver mellem København og Boston –  kunne forrige søndag nyde følgende øl: ”Past, present & Future”, som er en wildale, ”coffee, tea og me”, som er en coffee stout, ”Departure”, som er en porter og derudover ”Cloud Hopper” og ”Blue skies”, som begge er pale ale på dåse.

Det var Jacob Gram Alsing, Operation Manager hos Mikkeller og så selveste Mikkel Borg Bjergsø (grundlægger af Mikkeller), der skænkede og præsenterede øllene ombord.

Der var god stemning og alle passagerer fik lov at smage.

 “Det var muligvis verdens rekorden for ølsmagning i størst højde. Vi elsker SAS for at bryde grænserne for kommercielle flyselskaber” siger Mikkel Borg Bjergsø, Grundlægger af Mikkeller.

“Flypassagerernes eneste mulighed er normalt kedelig og smagløs øl i en dåse, så vi ønskede at gøre noget anderledes. Vores store 75 cl. flasker sætter helt nye standarder for drikkevarer serveret ombord på fly. Vi har nu produceret 9 forskellige øl sammen med Mikkeller og vi er kun lige startet. Ølsmagningen ombord er en sjov måde at promovere vores samarbejde med Mikkeller på og samtidigt give passagererne en god oplevelse” siger Peter Lawrance, SAS Head Chef og Manager Meal Planning.

Her kan du se billeder fra eventen ombord på flyet til Boston:

 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here