Nyt boarding princip næste år. Wilma overtager

Foto: Tomás Del Coro from Las Vegas, Nevada, USA. Wikimedia, Creative Commons

Glem alt om de kendte boarding grupper, når du fra næste år skal flyve med Southwest Airlines. Nu skal passagerer med vinduesplads gå ombord først.

Wilma overtager styringen, når passagerer hos Southwest Airlines skal gå ombord på flyet. Wilma er ikke et nyt software, men et princip for hvordan passagererne inddeles i boarding grupper, efter hvor de sidder: Window, middle, aisle. Det betyder, at passagerer med plads ved vinduet skal gå ombord først, derefter passagerer med midtersæder og til sidst rejsende med en gangplads.

Southwest Airlines har testet det nye boarding system og valgt at indføre en lettere modificeret version fra 27. januar 2026. I princippet vil :

  • Passagerer med vinduessæder boarder først for at give dem tid til at komme på plads.
  • Dernæst vil passagerer med midtersæder gå ombord.
  • Til allersidst vil passagerer med et sæde ved midtergangen få lov til at gå ombord. 

Men nogle passagerer rykkes frem i køen. Det vi specielt være Frequent flyers, kunder med visse kreditkort og passagerer med premium-billetter. Men også militærpersonale og passagerer med handicap kommer uden om den lange kø.

Endelig vil det være muligt at betale sig fra at komme ombord på flyet før alle andre passagerer.

Du kommer til at vente, når du sidder på 12C 

I praksis betyder det, at en passager med sæde 12C, som af alle flyselskaber betragtes som et godt økonomiklassesæde, skal boarde i en af de sidste grupper – og dermed vente betydeligt længere, før de kan gå ombord.

Bliver Wilma en succes?

Det er svært at sige, hvorvidt Southwest Airlines får succes med de nye boarding grupper. Men det vil sikkert kræve, en del information til passagererne, når de skal lære de nye boarding grupper. Desuden vil det også være en god ide med nogle synligt afmærkede køer ved boarding, så passagerne ikke kommer til at vente i en stor klump, hvor alle står i vejen for hinanden.

Vi ser frem til at modtage officiel information fra flyselskabet med mere information om, hvordan boardingen kommer til at se ud i praksis.

Artiklen er baseret på information i Wall Street Journal

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here