Nyåbnet Berlin lufthavn vil lukke terminal

Lufthavnen virker generelt indbydende og flot. Foto: Torben Arent

Det er kun få uger siden den nye Berlin Brandenburg lufthavn åbnede. Men allerede nu varsler lufthavnen at én af terminalerne vil blive lukket i et år.

Terminal 5 i den nye Berlin Brandenburg lufthavn vil lukke fra marts måned og et år frem. Det skriver Berliner Zeitung.

Nedlukningen af Terminal 5 skyldes den ekstremt lave efterspørgsel på flyrejser, som Corona-pandemien er årsag til.

Indtil for nyligt var Berlin Schönefeld lavprislufthavnen i Berlin, som supplerede Tegel der var hovedlufthavnen. Med udvidelsen med nye terminaler, så blev alle operationer samlet i Schönefeld og den blev omdøbt til Berlin Brandenburg Willy Brandt Airport.

Pandemien har dog ændret planerne for den nye lufthavn og nu trafikeres den kun af 20% af den trafik der normalt var planlagt og kun en tiendedel af de planlagte passagerer.

Lufthavnens chef, Engelbert Lütke Daldrup, vil derfor i slutningen af ugen præsentere bestyrelsen for en plan, som inkluderer lukningen af lufthavnens Terminal 5. Dermed vil terminalens største operatør, Ryanair, blive tvunget til at bruge lufthavnens andre faciliteter.

Berlin Brandenburg har totalt tre terminaler. Udover Terminal 5, så er der også hovedterminal 1, som åbnede i slutningen af oktober, mens Terminal 2 planlægges at åbne i marts 2021.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here