Ny statusmatch til Lufthansas Miles & More

Du kan nu få Frequent Flyer (Star Alliance sølvkort) eller Senator Status (Star Alliance guldkort) i Lufthansas loyalitets program Miles & More. Der er lige nu status match fra ITA Airways Volare, British Airways Club og Iberia Club.

Nu har Lufthansas loyalitets program Miles & More igen inviteret til Status Match. Man forsøger at kapre medlemmer fra konkurrerende alliancer, denne gang British Airways og Iberia.

Desuden forsøger Lufthansa at få medlemmerne af ITA Airways Volare til at skifte til Miles & More. Der er naturligt nok, efter Lufthansa Group i begyndelsen af sidste år købte 41% af aktierne i det italienske selskab. ITA Airways har siden Lufthansas køb af selskabets aktier forladt Sky Team og forventer at bliver optaget i Star Alliance i begyndelsen af 2026. Dette tilbud om status match er nok et tiltagene for at får de loyale medlemmer af ITA Airways Volare til at skifte til Miles & More. Og dermed have alle statusfordele i det nye program, når de begynder at samle miles dér.

Status match for alle i Nordiske lande

Denne status match er mulig for indbyggere i en lang række lande, bl.a. Danmark, Norge, Sverige, Island og Finland.

Her er matchene fra British Airways Club

  • Bronze => Frequent Traveller i Miles & More
  • Silver => Frequent Traveller i Miles & More
  • Gold => Senator i Miles & More
  • Gold Guest List => Senator i Miles & More
  • Premier => Senator i Miles & More

Medlemmer i Iberia Club har disse muligheder for statusmatch:

  • Plata => Frequent Traveller i Miles & More
  • Oro => Frequent Traveller i Miles & More
  • Platino Prime => Senator i Miles & More
  • Infinita => Senator i Miles & More
  • Infinita Prime => Senator i Miles & More

Status match koster 99 euro.

Det koster dog 99 euro, når man vil lave status match fra British Airways Club eller Iberia Club. Status match fra ITA Airways Volare er gratis – men skal foretages senest 15. februar i år.

Du kan søge om Status match på denne side.

Lufthansa er god til at opkræve gebyrer

Vi skal indledningsvis nævne, at Lufthansa er gode til at opkræve gebyrer. Ansøgning om status match koster 99 euro. Havde du senator status sidste år – og ikke nåede at genoptjene den, så kan du alligevel få denne forlænget. Det koster dog 2.500 euro, som vi skrev om i denne artikel. Så er det naturligvis væsentligt billigere at matche fra et andet program

Derfor har Lufthansa også lagt begrænsninger ind: Du kan kun matche én gang – og det ser ud til at være på livstid.

Miles & More er program for mange flyselskaber

Med status i Miles & More har du fordele i alle flyselskaber, der bruger programmet, d.v.s.:

  • Lufthansa Group
    •  Lufthansa
    • Swiss
    • Austrian Airlines
    • Brussels Airlines
    • Eurowings
    • Discover Airlines (det tidligere Eurowings)
    • Air Dolomiti
    • ITA Airways.
  • Andre, der bruger programmet
    • Croatia Airlines
    • LOT
    • Luxair
  • Andre selskaber i Star Alliance

Får du value for money – eller en lodseddel?

Det er dit rejsemønster, der afgør, hvor meget du får ud af en statusmatch. Generelt, så giver billetter på business class de fordele, som mange værdsætter i loyalitetsprogrammet: Fast track i sikkerhedskontrollen, adgang til lounge og mere bagage. Men for os andre, der ofte flyver på økonomiklasse, så kan der være noget at hente på status i Miles & More.

Frequent traveller (sølvkort i Star Alliance) er reelt kun noget værd, hvis du flyver meget på økonomiklasse med Lufthansa Group. For det giver adgang til Lufthansa Business lounger.

Senator (guldkort i Star Alliance) giver fordele både hos Lufthansa, men også hos de øvrige flyselskaber i Star Alliance: Fast Track i sikkerhedskontrollen, adgang til lounger og ekstra bagage. Efter få flyvninger, kan du let have tjent de 99 euro hjem igen.

Endelig er der spillefuglene, der køber en lodseddel: Måske får man senere mulighed for at matche Senator status i Miles & More til guldstatus i et SkyTeam selskab. Det er naturligvis ikke sikkert, at denne mulighed dukker op. Men skulle det ske, så er det da værd at tage med.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here