Ny SAS reklame i turbulens på sociale medier

Screenshot fra SAS reklamefilmen.

SAS offentliggjorde igår en ny reklamefilm, som virkeligt har fået sindene i kog på sociale medier. Her er filmen kommet i voldsom turbulens.

SAS nye reklamefilm, som igår blev offentliggjort på bl.a. YouTube og Facebook, fokuserer på at mange af de ting vi kender som ærke-skandinaviske slet ikke stammer fra vores del af verden, men fra mange andre lande.

– Rugbrød er tyrkisk
– Svensk kødboller er tyrkiske
– Vindmøller er fra Persien
– Lakrids er fra Kina
– osv.

SAS går faktisk så langt at sige, at intet af det vi kender som ærke-skandinavisk er skandinavisk.

Netop denne påstand fik sindene i kog på SAS Facebook side, hvor langt størstedelen af kommentarerne var yderst kritiske.

Her er et lille udvalg:

“Trodde det här var ett skämt först”

“Dette her er simpelthen topmålet af dårlig kommunikation, SAS – skam jer!”

“Great way to get customers, by belittling their culture.”

Allerede tirsdag aften var der kommet over 1.400 kommentarer til opslaget, som primært var kritiske overfor budskabet i kampagnen. Antallet af kommentarer voksede eksplosivt fra time til time.

Også på YouTube er der heller ikke meget opbakning til budskabet i videoen. Tirsdag aften havde omkring 13.000 personer klikket på “tommel ned” til videoen, mens kun 270 havde klikket “tommel op”.

Sent tirsdag aften blev kommentarfeltet taget bort og lidt senere blev videoen gjort utilgængelig på YouTube. Umiddelbart derefter var videoen også fjernet fra Facebook.

Om det betyder, at SAS har trukket kampagnen tilbage vides ikke i skrivende stund.

Budskabet i reklamen

Ifølge en pressemeddelelse, så er SAS budskab med reklamen, at når vi rejser udenlands, så tager vi ting med os hjem, som skaber vores kultur.

I pressemeddelelsen siger SAS brand campaign manager Martin Adonis:

“Når de rejser udenlands vil de fleste rejsende blive inspireret. De vil tage noget med sig hjem – uanset om det er minder eller kundskab. Det er det som får samfundet til at bevæge sig fremad. Hvis vi ikke havde været så nysgerrige på vores omverden, så havde Skandinavien ikke set ud som den gør”

Om kunderne, så rent faktisk fanger det bagvedliggende budskab i kampagnen må tiden vise. P.t. er reaktionerne ihvertfald primært kritiske.

Simon Spies sagde engang, at “Dårlig omtale er bedre end ingen omtale”.

Vi må håbe for SAS, at han havde ret. Masser af omtale og opmærksomhed har kampagnen ihvertfald fået i sit første døgn.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

2 KOMMENTARER

  1. Virker ikke som det går an å si noe som helst lengre uten at folk blir “triggered” 😛 poenget er jo at all kultur influeres av kultur i andre land. Jeg skulle gjerne sett reklamen selv om den er borte. Noen som vet hvor man kan se den?

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here